ADAC GT Masters   04/10/13

Diego Alessi og Daniel Keilwitz sikrer sig mesterskabet
Endnu en sejr til Christina Nielsen ved sæsonens sidste løb
Også ved det sidste løb i sæsonen, vandt Ford GT kører-duoen Kechele/Schwager. Med en 6. plads i søndagens løb, sikrede Alessi Diego og Daniel Keilwitz sig titlen, i deres Callaway Corvette. Den danske Christina Nielsen kronede den titel hun allerede havde opnået lørdag, med en sejr i det sidste løb.


Løbets vindere, Kechele og Schwager, på podiet
(Foto: ADAC Motorsport)

Finalen af ADAC GT Masters begyndte dramatisk for de nye mestre, Alessi/Keilwitz. Efter starten blev Keilwitz vendt rundt i Spitzkehre-kurven, af Simon Knap (DB Motorsport) i BMW Z4, og faldt tilbage til bunden af ​​feltet. Men at opgive blev ikke set som en mulighed. Daniel Keilwitz startede et comeback, og kæmpede sig vej tilbage fra sidstepladsen til top-10. Den foreløbige stilling i mesterskabskampen syntes nu at være faldet ud til fordel for Götz/Buhk, da Buhk var startet fra andenpladsen, bag Corvetten med Jeroen Bleekemolen (Callaway) på pole. På den 14. omgang tog titelkampen igen en uventet drejning, da Buhk parkerede sin Mercedes-Benz ved kanten af ​​banen med en motorfejl. Dermed var vejen banet for Daniel Keilwitz og Diego Alessi, fordi de fra det øjeblik blot skulle bringe deres Corvette til målstregen. Alessi tog ingen chancer i anden halvdel af løbet, og hjembragte sjettepladsen.


Mestrene, Alessi Diego og Daniel Keilwitz
(Foto: ADAC Motorsport)

I mellemtiden kontrollerede Bleekemolen løbet i spidsen. Men efter fører-skiftet til holdkammeraten Toni Seiler, kom schweizeren dog under pres fra Kechele i Ford. På 22. omgang tog Ford køreren føringen fra Seiler. Imidlertid kunne Kechele ikke hvile på laurbærrene endnu, for i hans bakspejl nærmer der sig to Audi'er. På de sidste omgange, kunne de to R8'ere dog ikke længere udgøre nogen fare for Kechele, på hans vej til en perfekt sæson-afslutning. Med 1,3 sekunder føring, kunne Kechele køre sig til en sikker dobbelt sejr, foran Mies/Rast og Jöns/Winkelhock. Robert Renauer, der også startede i finalen med titlen chancer, var fjerde i sin Porsche 911, og sikrede sig dermed vice-titlen i ADAC GT Masters.


Christina Nielsen og Kuba Giermaziak, på podiet
(Foto: Farid Wagner)

I Gentlemen Trophy sikrede Christina Nielsen sig atter sejren, sammen med Kuba Giermaziak.

Michael Christensen og holdkammeraten Nicolas Armindo sluttede det sidste løb i sæsonen af ADAC GT Masters 2013, på 15. pladsen.


Michael Christensen
(Foto: Farid Wagner)

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Hockenheim
  • 29/09/13 - Hockenheim - ADAC GT Masters

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk