DTC   27/09/13

Frederik Vodder deltager i Yokohama DM-finalen
DTC - Danish Thundersport Championship18-årige Frederik Vodder vil være stand-in for Anders Fjordbach i Mustang’en med nr. 62, i DTC-finalen på Jyllandsringen, d. 28.-29. september.

Dermed bliver han den yngste dansker nogensinde som debuterer i DTC. Helt præcist 18 år og 72 dage.


(Foto: Denner Foto)

Inden den unge Frederik Vodder kaster sig ud i DM finalen i Auto-G DTC har han haft en test med Polar Seafood teamet, hvor deres mest erfarne chauffør – John Nielsen - hjalp Frederik Vodder med at lære den voldsomme bil at kende.

“Testen gik rigtig godt, og Frederik kørte meget konkurrence-dygtige tider, og han havde en god forståelse for bilen, og dens specielle køreegenskaber”, siger Teamchef Peter Jæger.

”Vi har kigget på mulighederne for at få Frederik ind i Auto-G DTC i 2014. Dette giver os en mulighed for at prøve tingene af allerede i år, og bruge weekenden som en test til næste sæson.” fortæller Frederiks far, Karsten Vodder.


(Foto: Denner Foto)

Frederik Vodder har i denne sæson deltaget i den franske Peugeot Spider Cup med gode resultater, og indtager pt. en 4.-plads i mesterskabet. Hele holdet bag Frederik Vodder glæder sig meget til at prøve kræfter med den nye klasse og takker følgende sponsorer:

Von Schneider
Seerup Vinduespolering
SkilteMontøren
Roskilde Racing Center
DM Autoteknik

Samtidig skal der også lyde en tak til Team Polar Seafood Racing for at give Frederik Vodder denne mulighed allerede i år.

Teamchef Peter Jæger


Læs mere om:
  • Frederik Vodder
  • Jyllandsringen
  • 29/09/13 - Jyllandsringen - DTC

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk