FIA WEC   03/09/13

Stærk indsats af Nicki Thiim
World Endurance Championshipved fjerde afdeling af World Endurance Championship i Sao Paulo
Fjerde afdeling af World Endurance Championship (WEC) på Interlagos banen var samtidig den unge danskers debut i den kraftige Aston Martin Vantage GTE hos teamet Young Driver AMR.
Omkring halvfjerds minutter før løbets afslutning måtte Nicki Thiim, Christoffer Nygaard og Kristian Poulsen dog parkere raceren – ærgerligt da de førte GTE AM klassen på det tidspunkt.

Kun tre uger før denne afdeling af WEC fik den unge dansker en besked – han skulle overtage sædet fra den afdøde Allan Simonsen, der omkom på tragisk vis i dette års Le Mans. "Det var en lidt underlig følelse, men det er samtidig en stor ære for mig! ", udtalte Nicki Thiim efter det blev officielt.

Forberedelsestiden var altså meget kort. Faktisk fik Nicki Thiim kun en enkelt træningsdag i England i sit "nye arbejdsredskab" - en Aston Martin Vantage GTE. "Den er en smule anderledes end min Porsche 911 fra fx Carrera Cup, men jeg har en god mavefornemmelse og jeg ser frem til løbet!", sagde den unge dansker efter testen.


(Foto: Aston Martin Racing)

Det var altså en meget motiveret dansker der rejste til Interlagos, de første frie træningssessioner var fredag, hvor de skulle finde farten på banen inden kvalifikationen om lørdagen. Nicki Thiim var meget overbevisende allerede fra første omgang. I den første frie træning satte debutanten hurtigste tid og han var også med lørdag eftermiddag da han sammen med Christoffer Nygaard fik deres Aston Martin på pole position i GTE AM klassen.

De var også dominerende fra første omgang i deres Aston Martin Vantage GTE. De fastholdt og udbyggede efterhånden deres føring i GTE AM klassen. Og da Nicki Thiim igen overtog styringen halvvejs løbet, fortsatte han med gode omgangstider, der gjorde dem i stand til at udbygge forspringet der på dette tidspunkt var omkring en omgang til den nærmeste konkurrent i klassen. To timer før løbets afslutning skulle Nicki Thiim bytte med holdkammeraten Kristian Poulsen, der skulle afslutte løbet. Men under dette stint skete det der ikke måtte ske. Med omkring halvfjerds minutter tilbage af det seks timer lange løb mistede Poulsen sit højre baghjul og snurrede rundt – kun tohundrede meter fra pit-indkørslen. Desværre kom Aston Martin raceren til at holde på et skrånende stykke og Kristian Poulsen kunne derfor ikke få GT-raceren til at rulle. Så efter flere forgæves forsøg måtte han parkere den trehjullede Aston Martin ved siden af banen sammen med drømmen om den ellers så sikre sejr i GTE AM klassen.


(Foto: Aston Martin Racing)

"Vi var naturligvis meget skuffede over løbets udfald, for det kunne nærmest ikke være gået bedre inden uheldet ramte os. Vi ved i øjeblikket ikke hvorfor hjulet faldt af. GT-raceren havde allerede kørt mere end treds minutter på banen og skulle have været i pit omgangen efter til det sidste pitstop og der blev ikke observeret nogen problemer ved det forrige. Vi er selvfølgelig nødt til at se nærmere på denne fejl inden næste løb. Men Nicki Thiim og de to andre chauffører gjorde et fantastisk stykke arbejde i dag”, sagde Jan Struve fra Team Young Driver AMR efter løbet.

På trods af den uheldige afslutning viste debutanten Nicki Thiim lovende takter. "Nicki Thiim havde en flot debut og vi var meget glade for at han kunne hjælpe os her i Brasilien. Jeg håber at han vil hjælpe os igen om tre uger til det næste løb i Austin, USA ", uddybede Jan Struve.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Interlagos
  • 01/09/13 - Interlagos - FIA WEC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde