Rally   14/08/13

Kim Boisen kom på podiet i Fårvang
Køreren fra DK Motorsport scorede tredjeplads i det store rallysprint
Der kom en pokal mere til samlingen, da DK Motorsport og Kim Boisen stillede til start i årets udgave af det store rallysprint i Fårvang. En tredjeplads i klassen for de hurtigste biler blev det til for den sønderjyske BMW M3-kører.

”Jeg er meget godt tilfreds med resultatet, for i vores klasse var det det resultat, der var at hente efter to firhjulstrækkere,” siger Kim Boisen.

”Rallysprintprøven i Fårvang er nemlig lidt for snæver til BMW’en, men det er altid utrolig sjovt at køre rallysprintet i Fårvang. Teamet havde en god aften, og det er dejligt at køre i Danmark en gang imellem også.”


Kim Boisen scorede en tredjeplads i rallysprintet i Fårvang

Udover at score en tredjeplads i sin klasse kvalificerede Kim Boisen sig også til start i finaleheatet, hvor kampen stod på tværs af alle klasser. Her blev resultatet dog ikke helt så godt som ventet, da det blev til en beskeden 13. plads.

”Jeg havde en snurretur i finalen, så om jeg kunne have hentet en tredjeplads der også, er ikke til at vide. Men vi gjorde da forsøget,” konstaterer Kim Boisen.

DK Motorsport
Per Johansen


Læs mere om:
  • Kim Boisen
  • Fårvang
  • 09/08/13 - Fårvang - Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde