Porsche Super Cup   29/07/13

Et hårdt løb for Nicki Thiim på Hungaroring
ved 5. runde i Porsche Mobil 1 Supercup
For den unge dansker Nicki Thiim, var den 5. runde i Porsche Mobil 1 Supercup et rigtigt hårdt løb med en skuffende finish, hvor det kun blev til en 8. plads.

Allerede under kvalifikationen lørdag middag, fungerede det ikke helt efter Nicki Thiim ønske. Kvalifikationen indbragte ham en 5. startposition.
"Det har været svært at finde den perfekte omgang her, da banen er virkeligt udfordrende. Trods alt er position 5 ikke så slemt, men jeg tror, at løbet vil blive virkeligt hårdt i morgen!", fortalte Nicki Thiim efter kvalifikationen.


(Foto: Porsche Media)

Og det han frygtede skulle gå i opfyldelse. Nicki Thiim fik en god start hvor han gik en position frem til 4. pladsen, indtil Michael Ammermüller pludselig kørte ind i Richie Staneway, direkte foran Nicki Thiim. Begge vendte rundt og for at undgå endnu en kollision, valgte den unge dansker at køre væk fra banen. Men valget betød også at han mistede vigtige placeringer, og befandt sig helt nede på en 10. plads.


(Foto: Porsche Media)

Der blev nu indledt en hård kamp mellem Nicki Thiim og Markus Prommer, der lå foran ham. Omgang for omgang, forsøgte den unge dansker at passere ham - først uden held. Men på omgang 6 ud af løbets 14, opstod chancen, fordi Prommer gjorde en fejltagelse og i kort tid kørte uden for banen. Nicki Thiim forsøgte at udnytte denne chance, men Markus Prommer kom tilbage på sporet og for at undgå en kollision, valgte den unge dansker at "åbne døren" for ham. Den næste chance for Nicki Thiim skulle komme allerede i næste sving, hvor Markus Prommer igen kørte af banen, og den unge dansker forsøgte igen at passere ham, men endnu en gang kom Prommer tilbage i sporet, denne gang med en berøring af sit baghjul på venstre forhjul af Nicki Thiims Cup Porsche.

Heldigvis var skaden på Nicki Thiims Porsche ikke så slem, og han kunne fortsætte resten af løbet, som han sluttede på en 8. position, og dermed scorede 8 point til kørernes mesterskab i Porsche Mobil 1 Supercup, hvor han stadig ligger på anden pladsen.


(Foto: Porsche Media)

Næste destination for den unge dansker vil være hans yndlingsbane - Nürburgring, fra den 16. til 18 august 2013. Her vil han igen køre i den tyske Porsche Carrera Cup, når den afvikler runderne 10 og 11 af 2013 sæsonen.

Natascha Theisen
Media Office Theisen


Læs mere om:
  • Nicki Thiim
  • Hungaroring
  • 28/07/13 - Hungaroring - Porsche Super Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk