Le Mans   17/06/13

Le Mans - GTE Pro preview
Le MansMed 12 deltagere i GTE Pro klassen ved årets 24 timers løb på Le Mans, kan vi kun være tilfredse. Det gode ved GTE Pro klassen i år er, at der 4 forskellige bilmærker med i løbet, og det giver forhåbentligt et lidt bedre racerløb end det vi så sidste år.

Der er også dansk deltagelse i denne klasse. Her taler vi selvfølgeligt om Jan Magnussen som kommer til start for Corvette Racing i en Chevrolet Corvette C6.R, og han kommer til at dele bilen med Antonio García og Jordan Taylor.


Bilen vi håber på i GTE Pro klassen
(Foto: Laurent Chauveau - Endurance-info.com)

Magnussen har udtrykt efter testdagen, at han godt er klar over at det er en aldrende bil han kører i, men at tiderne fra testdagen viser at der er en realistisk chance for at lave et godt resultat. Corvette teamet satser på at deres biler er tekniske stabile, frem for at være den hurtigste i feltet, og det skal bære holdet frem til en podie plads søndag den 23. Juni.

Ud over Corvetter, kommer der også Ferrari 458 Italia GT2, SRT Viper GTS-R og Porsche 911 RSR. Jeg glæder mig specielt til at opleve Dodge Viper optræde på Le Mans igen. Desværre var de to Vipere i den tunge ende af tidstabellen under testdagen, men det kan som tidligere fortalt, skyldes mange ting. Hvor om alt er, så glæder jeg mig til at opleve denne 8,4 liter V10 motor.


Viper - amerikansk V10 lydbillede
(Foto: Claude Foubert - Endurance-Info.com)

Hvis vi skal kigge på testdagen, så er der ikke nogen tvivl om at Aston Martin kommer til at dominere løbet fra start sammen med de to fabriks Porscher. Når det så er sagt, så er det set mere end en gang at Aston Martin har svært ved at få deres hård pressede biler til at holde hele distancen, og hvis det sker igen i år, kommer vi til at se en afslutning i GTE Pro klassen hvor alt kan ske, og det er jo dybest set det vi som racerfans, søger.

Fabriks Porscherne i GTE Pro klassen, er ikke bare en let opdateret 2012 version. Porsche har til 2013 sæsonen arbejdet rigtig hårdt på at optimere bilen. Blandt andet er der flyttet rundt på kølerne, som hidtil har været en stor udfordring i Porscherne. De har altid siddet meget udsat = i begge ender af bilen, hvilket betyder at hvis bilen bliver ramt, smadres køleren, og derefter udestår en længere reparation. Dette problem er forsøgt løst på 2013 udgaven ved at flytte dem til mere sikre positioner.

Ud over at forbedre Porsche 911 RSR, så er Porsche jo også i gang med et LMP1 projekt, og der er ikke nogen tvivl om at Porsche også er på Le Mans i år for at samle data til brug for test af den nye bil. Vi kender jo Porsche for stabil teknologi, som kan holde hele vejen, men er det nok til at vinde Le Mans?

Sidste bil i feltet er Ferrari 458 Italia GT2, og ud over de skuffede fælt på testdagen, så er de lidt i bås med Corvette Racing. De kommer også som halv gamle biler. Det er som om Ferrari fabrikken har mistet pusten i GTE Pro klassen, og det er selvfølgeligt ærgerligt at den stejlende hingst ikke længere kan følge de hurtigste biler i feltet.


Er Ferrari 458'erne ved at blive for gamle?
(Foto: Claude Foubert - Endurance-Info.com)

Jeg vil dog på ingen måde afskrive Ferrari og slet ikke AF Corse i dette løb. Af Corse, og specielt bilen med nummer 51, kørt af Gianmaria Bruni, Giancarlo Fisichella og Matteo Malucelli. Det hold kan køre rigtig hurtigt, og måske er det årets dark horse i GTE Pro feltet?

Husk, når du følger de forskellige klasser, at hver klasse har sin egen baggrundsfarve på deltager nummeret, så den danske Corvette er let at spotte, nummer 73 på grøn baggrund. GTE Pro farven er nemlig grøn. Hertil kan GTE bilerne let kendes om natten på deres frontlygter, som lyser med gult lys.

Deltagerliste GTE Pro klassen:
# Kl. Team Bil Dæk Kørere
51 GTE Pro AF Corse Ferrari 458 Italia GT2 M Gianmaria Bruni
Giancarlo Fisichella
Matteo Malucelli
53 GTE Pro SRT Motorsports SRT Viper GTS-R M Dominik Farnbacher
Marc Goossens
Ryan Dalziel
66 GTE Pro JMW Motorsport Ferrari 458 Italia GT2 D Andrea Bertolini
Abdulaziz al Faisal
Khaled al Qubaisi
71 GTE Pro AF Corse Ferrari 458 Italia GT2 M Olivier Beretta
Kamui Kobayashi
Toni Vilander
73 GTE Pro Corvette Racing Chevrolet Corvette C6.R M Antonio García
Jan Magnussen
Jordan Taylor
74 GTE Pro Corvette Racing Chevrolet Corvette C6.R M Oliver Gavin
Tommy Milner
Richard Westbrook
91 GTE Pro Porsche AG Team Manthey Porsche 911 RSR M Jörg Bergmeister
Patrick Pilet
Timo Bernhard
92 GTE Pro Porsche AG Team Manthey Porsche 911 RSR M Marc Lieb
AustriaRichard Lietz
Romain Dumas
93 GTE Pro SRT Motorsports SRT Viper GTS-R M Kuno Wittmer
Tommy Kendall
Jonathan Bomarito
97 GTE Pro Aston Martin Racing AM Vantage GTE M Stefan Mücke
Darren Turner
Peter Dumbreck
98 GTE Pro Aston Martin Racing AM Vantage GTE M Paul Dalla Lana
Pedro Lamy
Bill Auberlen
99 GTE Pro Aston Martin Racing AM Vantage GTE M Frederic Makowiecki
Bruno Senna
Rob Bell

Vejgaard


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Le Mans
  • 23/06/13 - Le Mans - Le Mans
  • Le Mans - GTE Am preview
  • Le Mans - LMP1 preview
  • Le Mans - LMP2 preview

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk