Blancpain GT Endurance Series   01/06/13

Insight Racing er på vej mod Silverstone
Det danske racing team, Insight Racing, ser frem til anden runde af Blancpain Endurance Series 2013, hvor de vil bygge videre på en stærk sæsonstart ved det indledende løb på Monza i april.

Den danske duo bestående af Martin Jensen og Dennis Andersen, kom hjem med en femteplads i det stærke pro-am mesterskab, hvor der sættes en professionel chauffør sammen med en amatør.

Holdet ankommer til den britisk Silverstone bane den kommende weekend, med store forhåbninger om at kunne gentage det resultat. Opgraderinger til holdets Ferrari 458 Italia, og et styrket og optimistisk teknisk team, lover godt før det andet af fem løb i sæsonen.

Martin Jensen, kører og Team Manager:
"Vi havde et fantastisk løb ved sidste deltagelse på Monza, hvor vi overgik vore egne forventninger med en femte plads. Det svarer til vores mål for hele sæsonen. Nu ser vi frem til Silverstone, som er et fantastisk sted at køre. Og det er hjembane for vores Crew Chef Tim Munday. Med tilføjelsen af Tim til holdet, har vi taget et spring fremad. Vores mål er fortsat at være i top fem, og forhåbentlig har vi chancen for en podieplacering i løbet af sæsonen."

"Holdet er stadig ret ung, og vi er ved at udvikle os som et team, og vores måde at arbejde på. Alle i teamet gør sit yderste, og vi er fast besluttet på at være opmærksomme med hver en detalje og nå vores mål for sæsonen."

Insight Racing Danmark blev oprettet i januar 2012 som en selvstændig europæisk gren af det amerikanske Insight Racing team. Insight Racing Danmark blev dannet specifikt til at konkurrere i europæisk GT og endurance.


Læs mere om:
  • Martin Jensen
  • Silverstone
  • 02/06/13 - Silverstone - Blancpain Endurance

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde