Danish Endurance Championship   08/05/13

Team Heino Frederiksen sætter hurtigste tid
DEC - Danish Endurance Championship i åbningsløbet i DEC
Det nystartet team - Team Heino Frederiksen - kan godt være stolte efter første afdeling af DEC. De formåede nemlig at have dagens hurtigste bil i feltet. Det viste sig heldigvis, at efter teamet havde fået kørt bilen til, lykkedes det Mikkel C. Johansen at sætte en tid som var 0,3 sek. hurtigere end nærmeste konkurrent.

"Det var helt fantastisk, at vi allerede efter at have kørt et løb i bilen formår at sætte bedste omgangstid - der skal siges en stor tak til hele teamet," Siger teamchef René Ogrocki og fortsætter, "og det beviser at den bil vi har kan vinde løb - og det vil vi gå efter!".


Mikkel C. Johansen sætter hurtigste tid i teamets Porsche 996 GT3-Cup
(Foto: Jesper Giørtz-Behrens)

En flot 2. plads
Efter 4 timers race endte Team Heino Frederiksen på en 2. plads i deres klasse og en samlet 4. plads - hvilket hele teamet mener er godkendt, i betragtning af det er første løb og den kendsgerning, at det er en helt ny bil som teamet kun har kørt med én gang før i en test i Sverige.


(Foto: Jesper Giørtz-Behrens)

Nu er planen at Team Heino Frederiksen skal til en test inden næste løb på Jyllandsringen, hvor der forhåbentlig kan laves yderligere forbedringer på bilen og i teamet.

Læs mere om teamet på teamheinofrederiksen.dk.


(Foto: Jesper Giørtz-Behrens)

Jesper Giørtz-Behrens


Læs mere om:
  • Padborg Park
  • 04/05/13 - Padborg Park - Danish Endurance Championship - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde