Mini Rally   29/04/13

Minirally blev værdifuld test for Kjeld Seidler
Kjeld Seidler og Marc Troels-Smith fra Holmegaard og Store Heddinge fik ikke den bedst mulige start på deres 2013-sæson, da de måtte udgå af ADAC Wikinger Rallye før påske. Men holdet i den blå og hvide Peugeot RCZ kom tilbage på sporet med en generel femteplads i Gjønge Mini Rally, der lørdag blev kørt på Møn.

”Hovedformålet var at få bilen testet af og sikre, at den var skruet rigtigt sammen efter vores afkørsel i Tyskland, og det var den heldigvis,” fortæller Kjeld Seidler. ”Selv løbet gik fint, selv om jeg var lidt overrasket over, at der var nogle, som kørte fra os, men vi må nok også tilstå, at vores afkørsel stadig ad i kroppen på os på de første hastighedsprøver, så her var vi nok lidt langsomme.”

”Vi havde håbet på at komme længere frem, og det var først efter pausen, at vi begyndte at kikke på vores egne og andres tider og begyndte at køre efter det. Men hovedformålet med vores deltagelse var at få bilen testet af, og vi fik testet det, vi skulle.”


Kjeld Seidler og Marc Troels-Smith fik testet materiellet af ved Gjønge Mini Rally
(Foto: Frederik Harms)

Kjeld Seidler og Marc Troels-Smith sluttede som femtebedste hold – såvel generelt som i deres klasse.

”Det var gode, fede og hurtige prøver, som vi kørte, og nogle af dem var DM-prøver, som vi kunne kende fra tidligere. Alt i alt var det et godt løb, men der var megen koks i tiderne, og præmieoverrækkelsen blev udsat mange gange. Det var lidt synd.”

Næste gang Kjeld Seidler og Marc Troels-Smith skal i action med deres lave Peugeot RCZ er om to uger ved anden afdeling af Danmarksmesterskabet i rally – Rally Den Jyske Sparekasse med base i Juelsminde – hvor de får følge af de to Peugeot 207 Super 2000-biler fra Peugeot Sport Dealer Team DK.

Peugeot Sport Dealer Team DK


Læs mere om:
  • Kjeld Seidler
  • Marc Troels-Smith

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde