ADAC Formel Masters   27/04/13

Flot tredjeplads til Nicolas Beer
17 biler sluttede på omgangshøjde i det første løb i år i ADAC Formel Masters serien. Det vidner om stor spænding uden at det denne gang gik udover kvaliteten.
Blandt de ialt 20 kørere, finder vi 2 danske og det blev til en podieplads for den ene i debutløbet.

Nicolas Beer kørte sig til en flot tredjeplads i sit debutløb i ADAC Formel Masters serien. Det skete på en regnvåd bane i Oschersleben. Forberedelserne for Nicolas Beer havde ikke været specielt optimale, idet han fredag var hårdt ramt af en maveforgiftning.

Trods eftervirkningerne af dette, kørte han lørdag en god kvalifikation hvor han startede som sekser. Ja og så blev det til en tredjeplads i det første af weekendens ialt 3 løb. Løbet blev afviklet på våd bane, der dog efterhånden tørrede noget op men optimale forhold blev det ikke.

Mikkel Jensen oplevede et forløb der var næsten modsat. Han var dog ikke syg, men til gengæld kvalificerede han sig en placering bedre end Nicola Beer. Men den unge kører formåede ikke at holde sin placering i løbet lørdag, hvor han sluttede på en placering som nummer 11.

Dons


Læs mere om:
  • Oschersleben

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde