Citroën DS3 Cup   22/04/13

Suveræn kørsel i Citroën DS3 Cup
- på Ring Djursland den 21.4
Det var et forrygende race og der blev byttet lak i weekendens sæsonstart i DS3 Cup, der foregik på den udfordrende racerbane på Djursland. Men øretæverne foregik på gentleman-manér og helt reglementeret, og ikke en eneste strafbane eller stop and go blev uddelt af dommeren.

Han kunne i stedet slappe af og nyde en god gang herre-ræs, sammen med de mange tilskuere der nød en dejlig cocktail af forårssol, lugten af benzin, brændt gummi og varme bremser.


Niklas Dall Knudsen

Der var nu aldrig tvivl om hvem der skulle stå øverst på podiet denne weekend. Med sikre sejre i begge heat forløb sæsonstarten på Ring Djursland lige efter køreplanen for det unge talent, Niklas Dall Knudsen, der kører hans første sæson i den franske racerserie.


Niklas Dall Knudsen

At DS3 Cup-racerbilens nye mapning, og vinterens skruerier i værkstederne rundt omkring i landet, har givet ekstra boost var en ny banerekord på de kuperede 1.750 meter asfalt udenfor Tirstrup desuden beviset på. Den blev sat af Niklas Dall Knudsen og lyder på 58,088 sekunder. Fortsætter Niklas weekendens tendensen er han en sikker kandidat til titlen som årets DS3 Cup-mester. Men men, der er stadig mange løb inden en mester kan kåres og næste gang er allerede om mindre end to uger, hvor det er Padborg Park der lægger asfalt til de hidsige franske racerbiler. Det sker i weekenden 4-5. maj hvor to særdeles kradsbørstige mænd holder parat til at byde Niklas og Co. op til en gang øretæver på asfalten. Mere info følger snarest, men glæd dig: Det bliver stort.


Niklas Dall Knudsen

Ellen Nørregaard
Informationschef
Citroën Danmark A/S


Læs mere om:
  • Ring Djursland
  • 21/04/13 - Ring Djursland - Citroën DS3 Cup

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde