Formel 1   14/04/13

Webber og Gutierrez straffet
Tilgengæld blev alle frifundet for DRS under gult flag
Der var gang i dommerkontorert efter dagens løb i Kina. Undervejs i løbet frikendte man Perez og Raikkonen for deres sammenstød. Et par andre situationer blev derimod gemt til bedømmelse efter løbet, primært fordi deltagerne udgik undervejs.

Først var der Gutierrez der fejlbedømte en nedbremsning og smadrede ind bag i Sutils racer. Tyskeren kunne humpe i pit, men måtte udgå, mens Sauber køreren selv forblev stationær der hvor bilen døde. Gutierrez påtog sig hele skylden og fik fornøjelsen af at miste fem startplaceringer i forbindelse med næste løb.

Red Bulls Mark Webber var også en tur foran inkvisitionen på grund af sit sammenstød med Vergnes Toro Rosso. På vej ind i et sving troede Webber angiveligt at Toro Rosso køreren gav plads, men Vergne på sin side ikke var overbevist om at Webber ville overhale, og derfor blot holdt sin linje. Webber blev fundet skyldig, men ikke helt så skyldig som Gutierrez og mister derfor kun tre startplaceringer.

Endelig var der en hel bunke kørere der alle skulle undersøges for om de havde brugt DRS under det gule flag. Her var problemet at FIAs tekniske anlæg der kan blokere brugen af DRS var sat ud af drift på grund af funktionsvanskeligheder og der gik et stykke tid fra det skete til teamsene og kørerne blev orienteret om det. Samtidig var der også et grønt lys på langsiden som kunne forlede kørerne til at tro på at de kunne bruge DRS.

Martin Møller-Thomsen


Læs mere om:
  • Zhuhai
  • 14/04/13 - Shanghai - Formel 1

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde