DTC   11/04/13

Bellevue Raceclub er nyt team i topklassen Auto-G DTC
DTC - Danish Thundersport ChampionshipOplevelsesvirksomheden Bellevue-as.dk og racerkører og indehaver af pølse-bussen over dem alle, das Wurstwunder, Kim Rødkjær fortsætter i 2013 med race, underholdning og oplevelser i motorsportens superliga Danish Thundersport Championship.

Til sæsonen 2013 har det nyetablerede team investeret i et helt nyt set-up med ny flot sættevogn med dertilhørende moderne værksted samt VIP område, hvor flere end 200 gæster kan forplejes med alt det bedste fra ”das Wurstwunder”-grill og tysk øl. Scenen er sat og målet er klart, den iøjefaldende sorte Bellevue-Camaro vil fortsat udfordre de professionelle racerkørere. Team Bellevue Raceclub forventer desuden at kunne offentliggøre endnu en kører i teamet, inden starten gives fri til åbningsløbet søndag den 5. maj . på Padborg Park.


Kim Rødkjær foran Bellevue Camaro DTC-racer

Bellevue Raceclub flytter overliggeren for den gængse anskuelse af de bærende elementer i motorsport. Oplevelseskonceptet raceclub.dk skaber enestående VIP Grand Prix oplevelser i forbindelse med både nationale og internationale motorsportsløb. Vores målsætning er at skabe Motorsportens svar på Roskilde Festival, og levere et fantastisk show med intens spænding krydret med det bedste af Blues, Bier & Berliner Barbecue.

Bellevue, er landets førende udbyder af oplevelsesgaver, og står desuden for afsætning og distribution af raceroplevelserne igennem deres veludbyggede netværk af flere end 300 udsalgssteder fordelt landet over.

Wurstwunder, sørger for Weltklasse Germaner Barbecue med deres berømte 180 gram Berliner Currywurst serveret med vores ligeså berømte Chillupsovs og himmelske bløde løg til alle de store motorløb inklusive by-løbene, Classic Race Aarhus 18.-19. maj og Copenhagen Historic GP 4.-5. august, hvor Wunderbiergarten også vil være åben for publikum og alle andre sultne og tørstige V8 DTC-fans.


Kim Rødkjær kørte i 2012 fuld sæson i Auto-G DTC med løb i Fælledparken til CHGP

”Selvfølgelig er vi klar, til at give alt vi har for at slå de kendte kørere og vil udnytte enhver lejlighed til at komme først over stregen. Men før talentet kan udfolde sig, skal scenen sættes og første prioritet er at levere et ekstraordinært show til publikum. Vi inviterer vores gæster med helt inde bag kulissen og giver dem en oplevelse der rækker ud over forventningerne.

Det indebærer at både kørere og mekanikere alle bidrager til at vores gæster og sponsorer får en dag, som de vil huske og genfortælle igen og igen. I 2012 sæsonen testede vi for første gang vores unikke raceclub-koncept sammen med sponsoren Atea, hvor vi betjente over 1000 gæster til Grand Prix Danmark. Og det var en massiv succes, hvor de mange begejstrede gæster bekræftede os i at konceptet med Bier, Babes, Blues & Berliner Barbecue rammer præcis det, som publikum efterspørger, fortæller Kim Rødkjær”

Racerkøreren ser frem mod sæsonen 2013, hvor en god dag på kontoret ser ud som følgende: ”Om formiddagen jagter vi den forsvarende Auto-G DTC-mester Jan Magnussen og det eftertragtende sølvtøj. I pausen griller vi 300 Berliner-Currywurst til vores mange gæster og kl. 14:00 gentager vi succesen.”

DTC Motorsport A/S


Læs mere om:
  • Kim Rødkjær

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde