Formula Renault 3.5 Series   05/04/13

Marco Sørensen melder klar til Monza
Den danske Formel 1 aspirant, Marco Sørensen, er fit for fight til sæsonens første løb i Formula Renault 3,5 World Series. Danskeren, der igen i år kører for det Tjekkisk-ejede Charouz-Lotus team, blev i februar offentliggjort som Lotus Formel 1 Juniorkører

Marco fortæller: "Det har været en lidt anderledes vinter end ellers, i og med jeg er blevet helt knyttet til Lotus Formel 1 hovedsædet i England. Specielt har jeg fået optimeret mine fysiske træningsforhold. Derudover har jeg gennemgået længerevarende kørertræning i deres Formel 1 simulator, hvilket har været en super spændende oplevelse"

Marco Sørensen opnåede sidste år adskillige podieplaceringer i løbet af sæsonen. Med en sejr på Spa, lå danskeren godt i pointstillingen, men tekniske uheld forhindrede Formel talentet i at gennemføre op til flere løb resten af sæsonen. Han måtte derfor se sig tilfreds med en endelig placering som nummer 6 i det prestigefyldte mesterskab. "Sidste år var en lærerig sæson, og der er mange ting vi har taget med os videre. Mandskabet omkring bilen er top tunet igen i år, og jeg er sikker på, at vi kan se frem til en god sæson" siger Marco.

Trods flere løb, hvor Marco måtte udgå, er teamet glade for danskerens indsats i 2012. I år er forventningerne højere og målet står klart for sæsonen; at vinde mesterskabet. "Vi er glade for at have Marco med igen i år, vi håber på mindre tekniske defekter, og vi er ikke i tvivl om Marcos evne til at vinde mesterskabet" fortæller team chef, Bob Vavrik.

Den kommende weekend køres første løb på den legendariske Formel 1 bane, Monza. Den italienske bane byder på langsider, hvor kørerne når over 300 km/t før de rammer nedbremsningerne til de hårde bus stop chikaner.

"Jeg ser meget frem til at køre på Monza. Jeg har aldrig før kørt på banen, men er ikke i tvivl om at vi kommer til at se gode kampe med intense udbremsninger." siger Marco.

Løbene køres lørdag, søndag og kan følges direkte på Eurosport.

Thor Qualmann
Presseansvarlig, MarcoRacing


Læs mere om:
  • Marco L. Sørensen
  • Monza
  • 07/04/13 - Monza - Formula Renault 3.5 Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk