Grand Am   27/01/13

Michael Christensen uheldig i Daytona
Den danske debutant imponerede inden han udgik af 24-timers løbet

Porsches officielle juniorkører Michael Christensen nåede at imponere voldsomt inden han udgik af 24-timersløbet i Daytona.


(Foto: Porsche)

Den 22-årige danskers codriver Nick Tandy startede løbet fra pole position i GT-klassen, men allerede efter et kvarters kørsel kom englænderen i pit med store skader på Konrad Motorsports Porsche GT3.

“Jeg må være kørt over en meget skarp genstand, for pludselig mistede det ene dæk al luft og jeg ramlede ind i barrieren,” forklarede Tandy.

Bilen kom tilbage i løbet, og Michael Christensen nåede to stints inden det definitivt var slut for Konrad Motorsport efter 181 omgange. Undervejs nåede Michael Christensen at sætte løbets indtil da hurtigste omgang i GT-klassen.

“Det var ikke vores weekend, og selvfølgelig er jeg skuffet over ikke at kunne gennemføre,” siger Michael fra Daytona. “Men vi fik vist hvor stærke vi er, og jeg er taknemmlig over at have deltaget i et så historisk løb. Jeg håber at få chancen igen næste år!”.

24-timers løbet i Daytona slutter søndag klokken 21.30 dansk tid.

Michael Christensen Presse


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Daytona
  • 27/01/13 - Daytona - Grand Am

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde