1600 Challenge   18/12/12

Stenhuggeren klar til mesterskabskamp
Rudi Larsen, også kaldet Stenhuggeren, bor til dagligt i Gadstrup, hvor han driver familiefirmaet Rudi Larsen Stenhuggeri. Teamet består af Rudi samt hans mekaniker Theis Reiss.

Rudi har altid været meget engageret i motorsport. Han var blandt andet med til at indvie Københavns Gokartbane i 1964. Han deltog på det Danske landshold i Gokart, og har både kørt om Europamesterskab og VM.

Han måtte dog sætte motorsportskarrieren på pause i 1972, efter hans fars død, og Rudi derfor skulle overtage Stenhuggeriet.

Men motorsporten havde altid været en stor interesse, så da chancen bød sig i 2002, hoppede han tilbage i en racerbil, og deltog i Citroen Saxo Cup’en.

Da Saxo Cup’en stoppede efter 2006 sæsonen, valgte Rudi at købe en Suzuki Swift Sport i stedet, og den har været hans tro følgesvend lige siden. Samtidig skiftede han til 1600 Challenge.

2007 blev dog kun en halv sæson, men alligevel lykkedes det ham at tage 3 sejre ud af 8 mulige! En forrygende debut i den nye bil. Men da pointene fra første halvdel af sæsonen manglede, rakte det kun til en 9. plads i mesterskabet.


(Foto: Racefoto)

2008 fortsatte han de gode takter, og lå sæsonen ud med at være mesterskabsførende. Kampen om mesterskabet var utrolig tæt, og bølgede frem og tilbage flere gange i løbet af sæsonen. Uheldvis endte det med at svinge konkurrentens vej, og det rakte kun til 2. pladsen i mesterskabet. Men med mange sejre og 1 pole position i løbet af sæsonen, var man sikker på at Stenhuggeren ville blande sig i toppen endnu en sæson.

2009 skulle dog ikke blive helt så god som de forgående 2 sæsonener. Det rakte til en enkelt podieplacering og en masse top-10 placeringer. Derfor kunne der efter sæsonen noteres en 7. plads i mesterskabet.

I 2010 og 2011 valgte Rudi at deltage i Suzuki Swift Challenge, hvor han opnåede flere sejre og podiepladser, og sluttede henholdsvis 3’er og 4’er i mesterskabet.


(Foto: Denner Foto)

2012 var han tilbage i Yokohama 1600 Challenge. Rudi havde en god stabil sæson, men det rakte ikke til, at kunne følge med de aller hurtigste i klassen. Da han samtidig også sad et par weekender over, endte slutresultatet med at blive en 14. plads i mesterskabet.

I 2013 bliver der indført et old-boys mesterskab i Yokohama 1600 Challenge, og det må helt klart forventes at Rudi kæmper med i toppen af dette, og forsøger at tage titlen med hjem til Gadstrup nær Roskilde.

Rudi’s startnummer i 2013 bliver nummer 67. Den opmærksomme motorsports fan har bemærket at hans nummer skifter +1 hvert år – og nummeret indikerer faktisk også hans alder.


Jens Jensen
Kørerforeningen Gr. N
Yokohama 1600 Challenge


Læs mere om:
  • Rudi Larsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde