Formula Renault 3.5 Series   17/10/12

Marco Sørensen klar til World Series finale
Den nordjyske racerkører Marco Sørensen er i gang med de sidste forberedelser til finaleløbet i World Series 3.5 Løbet foregår på den legendariske Formel 1 bane, Circuit De Catalunya i Barcelona, Spanien.

Nordjyden ligger øjeblikket på femtepladsen i mesterskabet, men målsætningen er en samlet tredjeplads, hvilket stadig er muligt med et par gode placeringer i Barcelona. Marco har været ramt af en del tekniske problemer i løbet af sæsonen, hvor han blandt andet har måtte parkere raceren i siden af banen efter at have haft komfortable føringer. Tekniske problemer har også betydet, at pointhøsten heller ikke har været optimal ved de to sidste afdelinger.


(Foto: Frank de Bruijcker)

Marco udtaler, ” Mesterskabet havde set en del anderledes ud, hvis ikke vi havde haft de tekniske problemer, men vi er et nyt team og vi skal stadig lære. Teamet har udregnet, at de tekniske problemer har kostet os omkring 70 point i mesterskabet. Derudover har jeg også selv lavet et par fejl, men de er ikke medregnet. Men nu skulle vi have fundet fejlen, og jeg forventer at vi har en god speed i Barcelona”. Yderligere forsætter Marco, "Banen består af hurtige kombinationer og lange højhastighedssving. Dog er der enkelte chikaner, hvor det kræver en god balance i bilen for ikke at miste den i indbremsningerne. Jeg er sikker på, at vi kommer til at se gode fights og overhalinger"

Fredag starter de første træninger, og lørdag søndag køres der tidtagning og løb. Livetiming kan følges på World Series hjemmeside eller link hertil kan findes på Marco’s facebook fan side. Løbene sendes direkte i TV på Eurosport.

Thor Qualmann
MarcoRacing.dk


Læs mere om:
  • Marco L. Sørensen
  • Circuit de Catalunya
  • 21/10/12 - Circuit de Catalunya - Formula Renault 3.5 Series

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde