DM Rally   09/10/12

Flot comeback til Rasmus Sørensen
Nu gælder det finalen og DM-sæsonen 2013
Rasmus Sørensen og Peter Egholm, Ølstykke/Kirke Hyllinge, fik et flot comeback i DM-rally.
- Rasmus skal bare tage den nødvendige tid til at få fornemmelsen af bilen og satse på at køre den igennem til mål, så må vi se, hvad vi finde ud af til næste år, fastslog teamchef Jens-Ole Kristiansen forud for starten på semifinalen i DM-rally i Roskilde.

Dét gjorde det Rasmus Sørensen så. Efter en flere måneder lang pause fik 25-årige sjællandske rallytalent fra Ølstykke et flot comeback sammen med 43-årige Peter Egholm fra Kirke Hyllinge, som han sidst kørte sammen med i sæsonens indledende DM-runde i Slesvig.


Trods regn og glatte veje trivedes Rasmus Sørensen og Peter Egholm fint i Peugeot-teamets 307 CC ved årets næstsidste runde af det danske rallymesterskab

Efter anden runde i DM-rally sammen med Lone Otto i maj har han ikke været på startlisten, så det var noget af en udfordring at komme i aktion igen i Peugeot-teamets 307 CC.

- Men det gik fint. De første to-tre prøver brugte vi til at finde den rette rytme, før vi begyndte at lukke op for gassen, så en slutplacering som nummer syv i generalklassementet er jeg yderst tilfreds med, fastslog Rasmus Sørensen efter den regnvåde semifinale, der blev præget af et betydeligt mandefald.


Rasmus Sørensen og Peter Egholm

Omkring en fjerdedel af de 40 startende biler i rallyet udgik med maskinskader eller efter uheld på en hastighedsprøve. På 10 af de 15 hastighedsprøver var Peugeot-teamets junior-hold i Top-10 og på tre af prøverne var de feltets sjettehurtigste hold.

- Absolut en god begyndelse og et tilfredsstillende resultat, lød vurderingen fra juniorkørerens fædrende ophav, Jens-Åge Sørensen, Ølstykke, som selv har fire Danmarksmesterskaber bag sig i rally.


Rasmus Sørensen og Peter Egholm

- Vi var blot fem hundrededele af et sekund fra sjettepladsen, og kunne nok have presset bilen yderligere, men det vigtigste var at komme i mål. Nu gælder det finaleløbet på Bornholm om fem uger, og så skal vi til at se på mulighederne for den kommende sæson, tilføjer Rasmus Sørensen.

Rasmus Sørensens og Peter Egholms comeback kommer for sent til, at de kan nå at markere sig i medaljerækken i klassen for tunede biler med 2-hjulstræk, men selvom de primært stiller til start for at fastholde formen, kan de med et nyt topresultat forstyrre konkurrenternes kamp om medaljer i finalerunden.


Rasmus Sørensen og Peter Egholm

Morten Dam


Læs mere om:
  • Roskilde
  • 06/10/12 - Roskilde - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde