Mini Rally   04/10/12

Svære vejrbetingelser ved Shell Mini Rally 2012.
Motorsport Nordjylland (MNJ) var vært for Shell Mini Rally 2012, som blev afviklet i det kuperede terræn nord for Rold Skov. Rallycentrum foregik hos Shell i Støvring, hvor der var både hektisk mekaniker-aktivitet samt publikum fik mulighed for nærstudering af rallybilerne.

Hoved ideen omkring Mini Rally er afvikling af et kvikt motorløb på en enkelt dag, forklarer Ole Stig. - Derfor var startfeltet en flot mix af nye talenter i rallysporten, DM-rallyteams med ambitionerne sat lidt på vågeblus samt tests for DM-rallyfeltet.

Arrangementet var kærkomment testning for MNJ-rallyteamet: Max Christensen og Preben L. Larsen stillede til start i deres firehjulstrukne Subaru Impreza WRX Sti med turbo. Nordjyderne ligger stærkt i front for de serienære 4WD’er i 2012-rallymesterskabet.


Max Christensen og Preben L. Larsen vandt sikkert på hjemmebane i Shell Mini Rally 2012.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Efteråret byder altid på svære betingelser omkring dækvalget, konstaterer Max Christensen. - Her levede Shell Mini Rally 2012 fuldt op til vilkårene med flot solskin afbrudt at listige regnbyger. Vi fik dog checket fornuftigt af, at vi er på rette spor med vores Yokohama-rallydæk. I al beskedenhed vandt vi generelt med 40 sekunders forspring til nærmeste konkurrent blandt firehjulstrækkerne.


Esben Hegelund og Freddy Pedersen hjemkørte en flot andenplads i generalklassementet.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Nr. 2 generelt i Shell Mini Rally 2012 blev Esben Hegelund og Freddy Pedersen i 4WD-versionen af den tunede Peugeot 207 Super 2000. På tredjepladsen fulgte Michael Sørensen og Claus Kammersgaard i Subaru Impreza 4WD.


Michael Sørensen og Claus Kammersgaard gik til makronerne i fighten om tredjepladsen i generalklassementet
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

MNJ diskede op med nogle gode rallyprøver, oplyser Esben Hegelund. - På konkurrencedagen ramte vi ikke helt det korrekte dækvalg, men gav Max Christensen & Co. fornuftigt modstand på den berømte lange Volsted-prøve. Her vandt vi således samlet med et sekund på de 2 gennemkørsler.


MNJ’erne: John og Johnni B. Christensen starter ud på en hastighedsprøve i Shell Mini Rally 2012.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

Dækvalget på normale gadebiler er altid et kompromis mellem slidstyrke og all round vedhængning på tør og fugtig vej, oplyser John B. Christensen fra MNJ. - I rallysporten har vi derimod mulighed for at optimere kontakten med underlaget, fordi dækket ”kun” skal holde til sliddet fra forholdsvis få prøvekilometre. Derfor kan vi vælge mellem tørvejr, regn og et allround grusdæk til løst underlag.


Sydjyderne: Niels Jørgen Jørgensen og Allan Hansen i Opel Manta var hurtigste rallymandskab med tohjulstræk i Mini Rally 2012.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

John B. Christensen deltog selv i Shell Mini Rally 2012 med sønnen: Johnni i codriver-sædet med deres nye Peugeot 206 GTI.

Tidligere har vi kørt rally i en lidt ældre udgave af Toyota Corolla (med baghjulstræk), fortsætter John B. Christensen. - Det har derfor været en spændende oplevelse at prøve kræfter med forhjulstræk og en lidt nyere bilteknologi. Desværre scorede vi et forkert dækvalg på Volsted-prøven, da regnen vendte tilbage. På tørvejrsdæk satte vi derfor en del sekunder til.

John og Johnni B. Christensen sluttede på en fornuftig 5. plads midt i deres klasse i Shell Mini Rally 2012.


Per Mikkelsen og Fritz Grove Nielsen i VW Lupo GTI var blandt deltagerne, som blev overrasket af de spredte regnbyger.
(Foto: Åge Kirketerp Jensen)

I 2013 planlægger MNJ at være vært for et DM-rally i fuld skala midt i august.

MOTORSPORT NORDJYLLAND

Åge Keseler Kirketerp


Læs mere om:
  • Esben Hegelund
  • Max Christensen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk