MC sport   28/09/12

Jes Munk ved at komme sig efter ulykke
I august rejste Jes Munk til det smukke historiske Aveyron i Syd Frankrig for at deltage i sin første enduro: Classic Aveyronnaise.
Den første dag gik strålende, og Jes fik øjnene op for en hyggelig sport og en anden måde at opdage nye landskaber på.

Desværre var han ude for en voldsom ulykke på anden dagen, den 24. august. Kort efter tid kontrollen i Durenque, på vej ud af en landevej, stoppede Jes ikke og ramte en lastbil på fuld knald.

Alvorligt såret blev han transporteret med helikopter til nærmeste hospital i Rodez, hvor lægerne konstaterede flere åbne brud på venstre forarm, brud på højre hånd, ansigt, ribben, brystben og skamben, samt lungekollaps og leverskade.

Han blev opereret i Rodez og blev liggende på intensiv afdeling indtil den 5. september, hvor de franske læger dømte, at han var i stand til at blive transporteret via medicinsk fly til Danmark.

De danske læger var dybt overrasket over, hvor godt Jes allerede var kommet sig efter så voldsomme skader, og mente det nok var grundet hans fine fysiske kondition.

I sidste uge blev han atter opereret, i 4 1/2 time, for at genoprette den knuste højre hånd.

I dag kan Jes bevæge fingrene og gå. Han glæder sig til at komme i gang med træningen igen for at genfinde sin form.

Desværre må han glemme alt om at være med i Rallye des Pharaons, en af hans ynglings rallyer.

Jesper Mott Sundstrøm


Læs mere om:
  • Jes Munk

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde