Rally Masters   19/09/12

Kim Boisen og Jesper Petersen udbygger føringen
i ADAC rallye Marsters 2012
I weekenden deltog Kim og Jesper sammen med 8 andre Danske Rally teams i det Tyske Ostsee rallye. Rallyet blev afviklet i området omkring Oldenburg i Slesvig Holstein, og bestod af 120 km hastighedsprøver, hvoraf de 10km desværre var på grus.

Med 70 biler til start, og alene 14 af dem i Kim og Jespers klasse, så var der nok at køre om.

Løbet var sidste afdeling, inden de 2 finale løb, så det var meget afgørende, at få gode point med hjem.

Da hastighedsprøverne med grus kom sidst i løbet, var taktikken, at komme af sted fra morgenstunden, og se om der kunne laves et hul, til konkurrenterne i biler med 4 hjulstræk, og specielt til den 4 dobbelte Tyske mester Hermann Gassner der deltager i mesterskabet i en Mitsubishi Lancer Evo. 10 i R4 Trim.

Lørdag morgen ved start, skinnede solen på servicepladsen i Grömniz, men så på vej ud til prøve 1 var vejen, pludselig plask våd. Så på prøve 1 og 2 var vejene driv våde, og der skulle virkeligt kæmpes med BMW’en for at blive på vejen, og samtidig skulle der gås til den, for ikke at tabe for meget tid.

Prøve 3 var så næsten tør, så her skulle den have alt hvad den kunne, og det gik da også rigtig godt, indtil sidst på prøven, hvor de havde en afkørsel op i et hegn, som resulterede i et minimalt tidstab, og heldigvis uden at der skete skader på bilen.

Ved servicepausen efter prøve 3, så det da heller ikke så skidt ud endda, da teamet lå på en samlet andenplads 17 sek. efter den tidligere europamester i Rallycross Jan Becker, i Subaru impreza WRX Gr. A, men vigtigst af alt så var de 25 sek. foran Hermann Gassner.

Efter første pause, skulle de samme 3 prøver køres igen, men nu på tørre veje, og ved næste service lå de stadig på 2. pladsen, men havde udbygget føringen til Hermann Gassner til 29 sek.

Herefter var der 3 nye prøver, én super god asfalt prøve, efterfulgt af det næste legendariske Putlos militær område, med løbets længste hastighedsprøve på 19 km. Og til sidst en rundbane på 7,5km hvoraf hovedparten af underlaget var grus, beton og våde brosten. Kim og Jesper satte da også hurtigste tid generelt på den første, men måtte så sætte tid til på de 2 næste prøver med grus, specielt på den sidste som kostede 12 sek.

Efter service skulle de samme 3 prøver køres igen og med 15 sek. tilbage at give af, blev der monteret nye Yokohama slicks dæk på hele vejen rundt, for nu skulle der satses 110 % hvis 2. pladsen skulle holdes.

Inden den sidste prøve var der 12,7 sek. af forspringet tilbage, stort set det samme som de havde tabt første gang på prøven, så der blev satset alt, men efter at de havde passeret et hop op grus stykket med over 190 km/t var Kim blevet meget klar over, at det skulle de ikke prøve igen, for det er en af de ting der kun går godt én gang.

Ved målrampen på strandpromenaden i Grömniz, viste det sig, så desværre at de havde tabt 2 pladsen med ét ½ sekund, efter 120km det er ikke meget.

0,5 sekund med en gennemsnitsfart på 120km/time giver en forskel på ca.16 meter, så det var da lidt træls, men det opvejede det kæmpe bifald de fik på målrampen, af de mange fremmødte tilskuere, for modsat nogen i Danmark, så synes Tyskerne at det er super fedt, at den gamle BMW kan tage kampen op med så højteknologiske biler, som dem de andre kører i, og som den ansvarlige for ADAC Master også sagde, så skulle Teamet også lige se hvor de andre deltagere i samme klasse, og med tilsvarende biler var placeret, og ok der var lige 3min 50 sek. til 2. pladsen i klassen.

Inden de 2 finale løb der køres i oktober, fører Kim og Jesper mesterskabet i deres gruppe med 57 point, og det generelle mesterskab der tæller 125 deltagende hold, med 20 point. men da der køres om 40 point i hver afdeling er intet afgjort endnu.

Kim Boisen Motorsport


Læs mere om:
  • Kim Boisen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk