DM Rally   07/09/12

Skuffende rally for Odder-mandskab
Frank Nielsen og Børge Jensen måtte se sig slået i seneste DM-runde
Det kan godt være, at Frank Nielsen og Børge Jensen scorede sæsonens næsthøjeste pointscore, da de på den første weekend af september var til start i fjerde afdeling af Mekonomen Rally Championship, men derfor var resultatet af det vestjyske Peugeot Rally langt fra tilfredsstillende for Odder-mandskabet. I forhold til konkurrenterne Simon Lund Larsen og Nicklas Daugberg, der kører i en identisk bil, tabte de nemlig halvandet minut.

”Vi fik rigtig mange tærsk, og vi kan ikke rigtigt finde ud af, hvad der gik galt, men vi kunne i hvert fald ikke køre stærkere,” siger Frank Nielsen.


Frank Nielsen og Børge Jensen manglede fart i den seneste DM-afdeling

Det østjyske mandskab tog en fjerdeplads blandt holdene, der kæmper om Danmarksmesterskabet for 2WD-biler, mens de i deres egen klasse måtte nøjes med en andenplads. Det skete i et rally, der generelt blev anset for at være meget hurtigt.

”Jeg har aldrig været god til at køre ligeud. Det er bedst for mig, når det drejer lidt, men vi burde være rimeligt lige, når det går ligeud,” siger Frank Nielsen undrende. ”Jeg har ikke forklaringen på det. Bilen kørte, som den skulle, men jeg tror bare ikke, at den har de hestekræfter, den skal have.”

”Det er bare en fornemmelse, jeg har, så vi skal have den en tur på rullefelt, så vi kan få det checket. Hvis det ikke viser noget, så må vi skille bilen ad og se, om vi kan finde forklaringen. Det kunne måske være transmissionen, som stjæler effekten, eller bremserne, som hænger lidt. Det føles i hvert fald sådan, men der er mange muligheder.”

Frank Nielsen og det lille rallyteam har nu resten af september til at få undersøgt bilen nærmere, da de første skal i kamp om DM-point igen i den første weekend af oktober.

fn-rally.dk


Læs mere om:
  • Børge Jensen
  • Frank Nielsen
  • Ringkøbing
  • 01/09/12 - Ringkøbing - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde