Økonomiløb   12/08/02

Kamp om dråberne
Støjende og miljø svinende, er blot et par af de ord som ofte vedhæftes motorsport, men det var faktisk præcist det modsatte som var tilfældet, da en stor del af eliten i Danmark, lørdag d. 10/8 var samlet til 3. afd. af DM i økonomikørsel, med udgangspunkt i Horsens.

Som navnet antyder, handler det om at køre mest økonomisk og dermed køre så langt på hver liter benzin som muligt, og der blev kørt langt.

Det hele begyndte hos Hydro Texaco i Hedensted kl. 8:00 lørdag morgen, hvor kontrollanterne sørgede for at alle biler blev tanket op, helt ens. Kl. 11:00 startede 1. deltager fra den arrangerende klub, H.A.M.K ´s (Horsens Automobil og Motor Klub) klubhus på Sognegårdsvej, ud på den første del af den 300 km. lange rute. Denne del af ruten blev kørt i Bjerre Herred. Nu er det ikke kun bilerne som har brug for lidt brændstof, så derfor holdt man en pause ved frokost tid, hvor både chauffører og kortlæsere kunne få lidt at spise. Herefter startede alle ud på 2. del af ruten, og nu gik turen til Daugaard Strand, videre over Vejlefjordbroen og som en meget vanskelige passage, havde løbarrangørene, Preben Jepsen og Bjarne Christophersen, valgt at deltagerne skulle forcere Munkebjergbakken ikke mindre end 2 gange. Det er noget som kræver en hel særlig teknik at køre den tur, uden at bruge for meget benzin.

Målområdet var henlagt til Hydro Texaco i Hedensted, for som afslutning på et Økonomiløb, skal alle biler igen tankes helt ens op, for at man kan beregne det nøjagtige forbrug. Samlet vinder af motorløbet blev Ole Nielsen, Kirke Hyllinge, med Torben Arp, Cannes, som kortlæser. De formåede at køre ikke mindre end 40% længere end normen, som svare til hvad samme bil vil kunne køre under normal daglig kørsel.

Næste afdeling køres i Skanderborg d. 7/9-02, og her vil også Preben Jepsen, Fredericia og Bjarne Christophersen, Juelsminde, være at finde på startlisten.

HAMK Presse
Jesper Sørensen


Læs mere om:
  • Preben Jepsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk