DTC   27/08/12

Sejr nummer tolv til Jan Magnussen
DTC - Danish Thundersport ChampionshipJan Magnussen tog årets tolvte sejr i hans Camaro, hans femte i DTC, da han søndag sejrede i DTC på Jyllands Ringen til Danmarks største motorsportsarrangement Grand Prix Danmark.

Efter at have sat nøjagtig samme tid som John Nielsen i Super Pole konkurrencen skulle Magnussen starte første løb fra anden startposition i sin Camaro fra Fukamuni Racing. Magnussen pressede John Nielsen i første sving, men da han havde yderbanen var han nødsaget til at bakke af. Men herefter skyggede han John Nielsen, medens Dennis Lind på tredjepladsen kæmpede med bland andet Casper Elgaard. På den våde bane lavede Nielsen en lille fejl, som Magnussen straks udnyttede og bremsede sig forbi i svinget for enden af publikum langsiden. Derefter var sejren ikke i fare og Jan Magnussen vandt foran John Nielsen og Dennis Lind.


(Foto: Jan Kaiser)

Men nøjagtig som vejret, der på Jyllands Ringen bød på alt fra regn til solskin, skulle Jan Magnussen desværre også opleve svingende resultater. Ved dagens andet løb startede han, grundet sin sejr fra første løb, som nummer otte, men desværre vidste Magnussen allerede ind starten var gået, at han ville få et svært løb. Netop som han havde forladt pitten kunne han trykke bremsepedalen i bund og han havde derfor store problemer løbet igennem. Han lå i tæt duel med Dennis Lind og holdkammerat Mikkel Mac, men foran lå John Nielsen, Casper Elgaard, der havde fået strafbane for påkørsel, samt svenske Jens Edman. Jan Magnussen havde dog svært ved at forsvare sig uden bremser og Dennis Lind kom forbi og Magnussen måtte nøjes med en sjetteplads. Løbet blev vundet af John Nielsen foran Casper Elgaard og Jens Edman.

”Det var selvfølgelig dejligt med endnu en sejr” sagde Jan Magnussen efter løbet. ”Teamet havde masser af gæster og det var rart at give dem en sejr. John Nielsen har altid været en hård gut, så det var fedt at komme forbi ham, selvom det var tæt og jeg havde svært ved at bremse, da jeg var på den våde del af banen, medens John var i det tørre spor. Desværre fik jeg aldrig chancen for at lave et topresultat i løb to, da jeg allerede fra start, kunne træde bremsepedalen helt i bund. Jeg ved ikke, hvad der var gået galt, men det må vi kigge på i teamet”.


(Foto: Jan Kaiser)

Jan Magnussen fører med 139 point mesterskabet 18 point foran Casper Elgaard og 23 point foran Dennis Lind på tredjepladsen.

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Jyllandsringen
  • 26/08/12 - Jyllandsringen - DTC - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk