Porsche Carrera Cup Germany   22/08/12

Dansk racerpige sætter ny rekord!
Første klassesejr til Christina Nielsen, og ny rekord i Carrera Cup
Efter et par hårde løbsweekender med uheld, sammenstød og tekniske problemer, kom forløsningen endelig for danske Christina Nielsen. I søndagens afdeling af Carrera Cup Deutschland kunne hun indkassere sin første sejr i B-klassen.


(Foto: Porsche Motorsport)

Efter at have sat hurtigste tid i klassen i kvalifikationen, gav hun aldrig slip på føringen.

– Jeg fik en god start, så med 20 omgange igen skulle den bare køres hjem, men det var virkelig 20 lange omgange, udtaler Christina Nielsen.

Varmen var et andet problem. Det var 30 grader udenfor og 55-60 grader inde i bilen. Det var også et løb med masser af uheld, og derfor med adskillige gule flag. Her har Christina Nielsen tidligere fået en tidsstraf, en fejl hun var fast besluttet på ikke at gentage idag.

– Jeg slap speederen helt hver gang, for ikke at køre hurtigste omgangstid under gult flag. Men det var okay, for jeg havde masser af tid ned til den nærmeste konkurrent!


(Foto: Porsche Motorsport)

I det samlede felt med både A- og B-klassen, sluttede Christina Nielsen på en 9. plads efter at have starter som nummer 14. Det var ny rekord for en kvindelig kører i den tyske Carrera Cup, hvor en 11. plads indtil videre har været den bedste placering. Begge dele blev fejret øverst på podiet med masser af champagne, som det er tradition i motorsport.


(Foto: Porsche Motorsport)

Christina Nielsen Racing


(Foto: Porsche Motorsport)


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Nürburgring
  • 19/08/12 - Nürburgring - Porsche Carrera Cup Germany

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde