CHGP   08/08/12

Race for Riget satte rekord
CHGP- men hvad bliver pengene brugt til ?
Ved årets Copenhagen Historic Grand Prix havde publikum for tredje år i træk mulighed for at købe sig til en tur i deres drømmebil med deres yndlings racerkører bag rattet. Udover at donere en sum penge til et godt formål, fik man en 'highspeed' tur rundt på racerbanen i København, en bybane anlagt ved fælledparken, som kun kan opleves to dage om året

I år stillede racerkørere som Tom Kristensen, John Nielsen, Casper Elgaard, Jason Watt og mange flere frivillige chauffører op for at samle penge ind. Nogle af racerkørerene stillede endda deres egen bil til rådighed. Men også danske bilimportører og andre bilentusiaster stillede deres biler til rådighed. Selv Top Gear i Sverige stillede op med en Mercedes SLS Cabriolet for at hjælpe.


John Nielsen hilser en gæst velkommen i den voldsomme BMW M5.
(Foto: Motorsporten.dk)

For at få alle de forventningsfulde mennesker ind og ud af bilerne, stod et hold glade frivillige hjælpere, som med stort overblik, fik kunderne guidet sikkert fra billetlugen ud til de mange hurtige biler, som hele tiden kørte gæsterne ud og ind af det lille pit område og videre ud til deres 'highspeed' tur på banen.


De frivillige officials gør klar til at modtage de mange forventningsfulde gæster som skal ud og køre.
(Foto: Motorsporten.dk)

Der blev kørt Race for Riget i 50 minutter både lørdag og søndag. Alle der havde købt billet til en 'highspeed' tur kom ud og køre i en af de mange flotte biler, som stod til rådighed. De mange dygtige chauffører i drømme- og racerbiler, samt de mange dygtige hjælpere, sørgede for at holde hovedet koldt hele tiden. Det kræver rigtig mange timers forudgående planlægningsarbejde, for at få afviklet et så hektisk program. Derfor var Henrik Johannesen, som er event koordinator for Race for Riget, også både lettet og glad da sidste køretur var overstået og alt var gået som planlagt.


Henrik Johannesen tjekker lige med racerkøreren Fritz Trøst Hansen om hans historiske Chevrolet Covette er OK, imens en ny gæst bliver sat i bilen.
(Foto: Motorsporten.dk)

Da Henrik Johannesen havde fået talt pengene op og checken skulle overdrages af HKH prins Joakim til Hanne A. Mejer fra Rigshospitalets BørneUngeProgram, lød beløbet på 170.000 kroner, som er ny rekord.


Mads Christensen får en hurtig kommentar fra Jason Watt.
(Foto: Motorsporten.dk)

Og så når vi til spørgsmålet: Hvad skal pengene bruges til?
Det korte svar på spørgsmålet lyder: Livskvalitet og glæde!

BørneUngeProgrammet på Rigshospitalet ledes af Charlotte Blix og er sat i vandet for at hjælpe og lette livet for børn og unge. Det er en periode i ens liv hvor man er fuld af liv og når man så er indlagt eller under behandling på et hospital, i kortere eller længere tid, kan livet føles som om det er blevet sat på hold.


Mads Christensen var en fantastisk kommentator om søndagen og fik fat i Hanne A. Meyer, lige efter hun havde fået en 'high speed' tur i en Chevrolet Corvette ZR1.
(Foto: Motorsporten.dk)

Derfor er det vigtigt for børn og unge at der kommer et afbræk i hospitalslivet. Det sker på flere fronter, som blandt andet dækker over at få kendisser på besøg, nyt legetøj og så den meget populære cafe Hr. Berg, med adgang til computere m.m., samt mulighed for at de unge kan møde andre i deres egen aldersgruppe fra 12 til 22 år. Desuden benyttes nogle af midlerne til videre forskning i afdelingen.


En hurtig italiener fra Sportscar Event.
(Foto: Motorsporten.dk)

Udover selve Race for Riget støttes programmet også uden for CHGP's hegn. Lørdag stillede den danske Porsche klub op igen for at give de unge en køretur i København. I år havde de unge en mulighed for at invitere en ven med på køreturen, for som Hanne A. Mejer sagde "hvor tit har en ung patient, mulighed for at kunne dele en positiv oplevelse med sine venner ?".


En 'highspeed' tur i en Porsche er en fed oplevelse.
(Foto: Motorsporten.dk)

Børnepatienterne fik lørdag en mulighed for en køretur i det dejlige vejr i København. Klub medlemmer fra Triumph og Austin Healey stillede deres flotte biler til rådighed og kørte en god tur med børnene og deres familie.


Tom Kristensen kørte naturligvis i en Audi R8.
(Foto: Motorsporten.dk)

Henrik Vejgaard, som er skribent/fotograf på Motorsporten.dk, og hans søn har desværre selv haft et langvarigt ophold på Rigshospitalet. Henrik og hans kone fortalte på vejen hjem fra dette års CHGP hvor vigtigt BørneUngeProgrammet er for børnene. "At der kommer en klovn eller en tryllekunstner og underholder børnene lidt tid, eller have muligheden for at mødes på cafe Hr. Berg og en kort tid lege med en anden person på sin egen alder, betyder virkelig rigtig meget for de børn og unge som er indlagt. Man forstår desværre først rigtig vigtigheden af BørneUngeProgrammet, når man selv har oplevet på egen krop".


En af de unge piger som valgte at blive kørt banen rundt i en af de mange flotte klassiske biler, en oplevelse hun sent glemmer.
(Foto: Motorsporten.dk)

Det er sådan de mange penge fra Race for Riget bruges af BørneUngeProgrammet. Fra en glad passager som har købt en "highspeed" køretur, til et barn eller ung som får forbedret sin livskvalitet.


En køretur i en klassiker som en AC Cobra er noget man aldrig glemmer og bilen var da også et populært indslag
(Foto: Motorsporten.dk)

Vil du vide mere om BørneUngeProgrammet kan du læse mere på Rigshospitalets hjemmeside:

http://www.rigshospitalet.dk/menu/AFDELINGER/Enheder paa tvaers/Boern og unge

Selch


Læs mere om:
  • Fælledparken
  • 05/08/12 - Fælledparken - CHGP
  • Race for Riget ved CHGP

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde