Rotax   07/08/12

Frederik Vesti vinder Nordisk mesterskab i Gokart
I den forgangne weekend, blev der kørt nordisk mesterskab i Gokart på Midtjysk Kartingbane.  Her deltog den unge midtjyde på 10 år, Frederik Vesti med stor succes. 
Frederik kører i sæsonen 2012 for det professionelle team Rs-Competition, som ejes af tidligere DTC kører Robert Schlünssen.

Med 2 år på bagen i gokartsporten skulle Frederik Vesti deltage, i hans hidtil største danske gokart løb. Frederik deltog i Rotax Mini klassen. Weekenden startede ud med fredagstræning, hvor den unge jyde ikke kunne få fart i sin gokart.  

Lørdag formiddag blev der kørt tidtagning, om startplaceringerne til de 3 indledende heats der skulle køres. Få minutter før starten til tidtagningen begyndt regnen at falde. Trods en forkert beslutning omkring dæktrykket, fik Frederik alligevel sat en god tid og kunne tage sig til takke med en startplacering som nummer 5 ud af de i alt 18 deltagere i de 3 indledende heats. 

Lørdag middag skulle det første indledende heat køres, denne gang i tørvejr. 

Frederik lagde ud med at lave et par hurtige overhalinger på konkurrenterne, og inden for få omgange lå han 3'er. Men grundet startplaceringen et stykke nede i rækkerne, var det ikke muligt for Frederik at hente de 2 foran kørende. Et resultat Frederik kunne være tilfreds med. 

Lørdag eftermiddag skulle indledende heat nummer 2. køres, her startede Frederik ingen fra 5 pladsen. Igen gik der kun få omgange af løbet før Frederik indtog 2. pladsen, med et par gode overhalinger og klog kørsel. Men igen var startplaceringen som nummer 5, skyld i at den forreste konkurrent fik et forspring Frederik ikke kunne nå at lukke. 

Og endte derfor på en flot anden plads, i indledende heat nummer 2. 

3. og sidste inddelende heat skulle køres søndag formiddag, her toppede Frederik skamlen ved at køre sig frem til første pladsen fra start placeringen som nummer fem, i det hårde felt ved hjælp af suveræn kørsel og ikke mindst flotte overhalinger. 

Søndag eftermiddag skulle det meget vigtige prefinale heat køres, som bestemmer start placeringen til  den altafgørende finale. Frederiks gode resultater i de 3. indledende heats, førte til en startplacering som nummer 1 i prefinalen. 

Prefinalen skulle vise sig at blive en meget tæt og spændende affære. Så tæt, at far og mekaniker Peter Vesti og storebror Emil fik mavepine.

Her viste Frederik for alvor sit talent, og satte de lidt ældre og mere erfarne kørere på plads - ved at snuppe første pladsen, og dermed starte finalen fra det bedst mulige udgangspunkt. Med et stort pres på skuldrene og sommerfugle i maven, kørte det unge talent Frederik søndag eftermiddag ud til den alt afgørende finale. De første 8 minutter af den i alt 12 minutter lange finale, var Frederik under et massivt pres fra de 2 nærmeste konkurrenter, hvilket også resulterede i at Frederik måtte et smut ned på anden pladsen. 

Frederik brugte sit gode overblik, og indtog hurtigt førstepladsen igen. Derfra så Frederik sig ikke tilbage, og tog hurtigt afstand til konkurrenterne. Fire omgange senere, kunne Frederik køre over stregen med armene over hovedet og kalde sig selv Nordisk mester 2012 i sit debut år i den stører klasse. 

En yderst tilfredsstillende weekend for den unge jyde. Første pladsen i det nordiske mesterskab blev fejret med laverbær krans og "børnechampange".

Næste gang der køres er d. 10, 11 og 12 August hvor Frederik skal køre med om  DM titlen i den lidt mindre klasse Cadett Junior. Løbet forgår på Grindsted Gokart bane.

Peter Vesti


Læs mere om:
  • Frederik Vesti

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde