Rallycross - DM   03/08/12

Fuldtræffer til DC Racing ved 4. DM i Rallycross.
I uge 30 deltog DC Racing i Danmarks største offroad arrangement; Motorsportsfestivalen på Ørnedalsbanen. Sideløbende med ca. 80 folkeraceheats, Legendcars og Crosskart, afvikledes fjerde DM-afdeling i Rallycross. Der var til denne 4 afd. bygget helt ny motor til Renault-raceren.

”Den nye motor ville ikke arbejde sammen med den gamle motorstyring.” forklarer Dennis D. Christensen - ”Derfor tilbragte Jensole og ”Dunse” 2 dage på Fyn, hos vores motortuner HDS-trim/Wolf3d.dk for at montere ny komplet styring og samtidig justere maskineriet ind på rullefelt.”


”Den nye motor ville ikke arbejde sammen med den gamle motorstyring.” forklarer Dennis D. Christensen
(Foto: Kim Lauritsen)


Der var stor tilfredshed at spore, da teamet torsdag formiddag testede Clio’en på Grøns Autoanlæg, lidt uden for Sæby
(Foto: Kim Lauritsen)

Fredag morgen, inden tidtagning og første heat havde arrangøren sat tid af til fri træning for alle rallycross’ere. Tidsrummet benyttede Dennis og Clio’en flittigt til at få testet; ikke mindst maskineriet, men i særdeleshed også hele bilens setup. Vejret viste sig fra sin bedste side, med bred solskin og høje temperature. Dennis skulle derfor i samarbejde med sine nærmeste folk forsøge at finde det mest optimale setup, på den meget hurtige bane. Tidtagningen forløb yderst tilfredsstillende, hvor Dennis fik 2. hurtigste tid i Super 2000 samt tredje hurtigste tid generelt. Rune Staudt, ligeledes i Renault Clio, satte hurtigste tid i Super 2000 og var også hurtigste mand på tværs af alle klasser. Ulrik Linnemann; der havde taget en weekend ud af hans hårdtpressede EM-program, for at deltage i Motorsportsfestivalen – satte 2. hurtigste tid generelt i hans publikumsvenlige Peugeot 207 Super 1600.

Første heat satte Dennis op imod netop Rune Staudt, og den firedobbelte danmarksmester Rasmus Nielsen. Der var derfor skovlet kul på grillen til et rigtigt herreheat, hvor sæsonens hurtigste Super 2000-biler skulle dyste om den bedste tid.


Dennis tog diagentstokken i venstre hånd og gearstangen i højre, og lagde sig i spidsen af heatet - men måtte desværre se sig overhalet på målstregen af Rune Staudt efter et par kørefejl og afvikling af joker lap’en
(Foto: Kim Lauritsen)

Dennis kunne overnatte som to’er i Super 2000, og 3’er generelt efter Linnemann og Staudt i henført rækkefølge.

Fredag aften var der ”Bal på stregen”, hvor der blev solgt øl/vand og pølser til lyden af live-musik. På grund af det gode vejr, var fremmødet stort og Team DC Racing takker for en rigtig hyggelig aften.

Fredag nat havde vejrguderne været på druk. Vejret lørdag var præget af tunge skyer og kraftige regnskyl, som indimellem gjorde banen svær at køre på. Clio’en blev derfor tidligt omstillet til et ”Intermediate-setup” – hvilket vil sige, et setup der bruges når banen er en fugtig, men ikke drivvåd. Dennis og mekanikkerne skal have stor ros for arbejdet, da man i andet heat langt hen ad vejen formåede at holde en meget aggressiv Ulrik Linnemann bagved. Dennis hjemkørte hurtigste tid i Super 2000 med en margin med 3,7 sekunder(!!).


Ulrik og Dennis leverede flot race i anden heatrundes sidste heat. Ulrik Linnemann tog sikkert sejren, da Dennis afviklede sin joker lap
(Foto: Kim Lauritsen)

I afviklingen af joker lap’en snittede Dennis autoværnet med venstre baghjul, hvilket resulterede i at bagbroen blev bukket. Der blev sendt en stafet hjem på værkstedet for at hente en ny, mens andre afmonterede den gamle. Clio’en stod igen klar til tredje heatrunde i forsøget på at sætte hurtigste tid, og derved sikre sig pole position til A-finalen. - Desværre måtte Dennis udgå fra tredje heatrunde: En mislyd fra det ene forhjulsophæng efter første sving, fik Dennis til at trække stikket og tage til takke med den andenplads man var sikret forinden. Rune Staudt tog Pole position i det våde vejr, mens Rasmus Nielsen tog tredje startspor.

Lige før finalen begyndte regnen for alvor at styrte ned. Teamet nåede at få ændret undervognen til et regnsvejrsetup, og tillige monteredes ”tsunami”-dækkene.

Starten gik og Rasmus Nielsen skød frem fra yderbanen i sin Honda. Dennis kom ud af første sving som 2’er med Per Nielsen, ligeledes i Honda, lige i rumpen. Rune Staudt kom i kambolage med nogle andre kørere efter en kørefejl i første sving, og måtte efterfølgende udgå fra finalen med styretøjsproblemer. Dennis hægtede krogen i Rasmus Nielsen, og pressede på for en overhaling. På anden omgang mistede Rasmus herredømmet over sin Honda, og skred ud af sporet; Dennis greb muligheden, og smuttede inden om. Herefter var der ingen der så noget som helst til Dennis D. Christensen og hans Clio. De resterende 6 omgange var Renaulten flyvende, trods de begrænsede forhold. Dennis kørte først over målstregen med flere billængder ned til nummer 2. Resultatet betød at Dennis fik sin første sejr i Rallycross nogensinde, og derved 20 vigtige point til DM-kontoen hvilket sender Dennis tilbage på den samlede andenplads i DM.

Per Nielsen kørte flot sin Honda ind på andenpladsen, mens Rasmus Nielsen fik en noget uvant placering som treer. Tak for kampen, og stort tillykke til jer begge.


I forbindelse med den store fest lørdag aften, var der også præmieoverrækkelse. Her ville jublen ingen ende tage, da Dennis D. Christensen blev hyldet for sin første Rallycross-sejr nogensinde
(Foto: Kim Lauritsen)

”Jeg takker hele teamet, sponsorer, familie og venner for den fantastiske hjælp og opbakning! I er alle sammen med til at gøre mine dage til noget specielt. Stor tak for 2 hårde uger, og en super weekend.” sagde Dennis D. Christensen efter finalen.

Næste løb finder sted på Nysumbanen, som er teamets favoritbane i DM-serien. Løbet på Nysumbanen er ligeledes femte DM afdeling, og Motorsport Nordjylland åbner op for afdelingen den 10. og 11. august.

I kan se mere info på vores hjemmeside www.DCRACING.dk eller på vores Facebook side. Klik ind på ”Team DC Racing” og tryk på syntes godt om. Så vil du blive opdateret med det seneste nye samt liveupdates fra hvert løb, plus der vil blive lagt nye billeder og filmklip ind.

Team DC Racing takker NH Løft, Sparekassen Vendsyssel, TommyTelt, WOLF3D.dk/HDS-trim, Lendum Ny Auto, Sindal Autoophug, JN Fiber, ”Tømreren” v/Carsten Andersen, Tangmose Multiservice, FIDUZ-design, Egotag – Skilte & Reklame, HIGH Gear, NS Systems, Top-Clean.nu, Bangsbo Equipment og BACKHAUSEN Autolakering for engagementet og støtten i forbindelse med deltagelsen ved DM 4 på Ørnedalsbanen. Ligeledes en stor tak hjælpen i forbindelse med justeringen af topstykket på motoren til Christian Rytter og Sæby Autoteknik.

Vi er beæret, og føler os samtidig privilegeret over den helt fantastiske opbakning vi har modtaget. Det giver os motivation til at kæmpe videre om topresultaterne.

DC Racing Presse


Læs mere om:
  • Dennis D. Christensen
  • Ørnedalen
  • 28/07/12 - Ørnedalen - Rallycross - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk