DM Rally   28/06/12

Nervepirrende Suzuki Rally i vente i Sorø
Kampen er åben i alle DM-grupper
Det midt- og vestsjællandske område kommer til at summe til lyden af rallybiler i den kommende weekend. Det sker, når Slagelse Auto Sport afvikler årets Suzuki Rally, der er tredje afdeling af Mekonomen Rally Championship – det danske mesterskab i rally.

Suzuki Rally får base i Sorø, hvor byens borgere får flere muligheder for at tage rallybilerne i nærmere øjesyn. Fredag eftermiddag vil der fra 15.00 til 18.00 foregå teknisk kontrol på byens torv, inden deltagerne om aftnen i tidsrummet varmer op. Det sker i tidsrummet fra klokken 18.00 til 20.00, hvor der er rallyshow i byens industrikvarter.

Industrikvarteret lægger lørdag morgen også arealer til den første af de i alt 12 hastighedsprøver, som indgår i Suzuki Rally, der også bevæger sig udenfor selve Sorø. Lørdag formiddag skal der således afvikles to hastighedsprøver ved Ringsted Slagteri, mens Slagelses borgere lørdag eftermiddag får mulighed for at opleve feltet to gange i den krævene hastighedsprøve ved Antvorskov Kaserne. Herudover køres der også i Sasserbro, Kirkerup og Vedbysønder.


Kim Madsen og Kasper Sørensen går efter årets første sejr, i Suzuki Rally
(Foto: Johnny Pedersen)

Suzuki Rally tegner til at blive et meget åbent løb, hvor der er lagt op til hård konkurrence i de forskellige DM-grupper.

I den hurtigste af dem – 4WD-gruppen – forventes en gentagelse af den duel mellem den forsvarende Danmarksmester Brian Madsen, Slagelse, og 2009-vinderen Christian Jensen, Ans, fra sidste års DM-rally i området, men også Esben Hegelund, Hadsten, og Ib Kragh, Juelsminde, vil kunne blande sig. I 2WD-gruppen for de internationale, tohjulstrukne biler kan der også blive sjællandsk vinder, for her synes kampen at stå mellem Anders Rygaard, Korsør, og Simon Vallentin, Gislinge.

Tunet National bliver om noget meget lokal. Det kan godt være, at det er Benny Pedersen, Gørding, der fører tabellen an, men Kenneth Madsen, Gørlev, og Kim Madsen, Sorø, hører også til blandt de hurtigste i denne gruppe. Kim Madsen håber specielt på et godt resultat i sin Peugeot 306, da han har været uheldig i årets to første afdelinger af Mekonomen Rally Championship.

Oversigt over de præcise placeringer af hastighedsprøverne offentliggøres på rallydm.dk torsdag aften.

Tidsplan for Suzuki Rally

Fredag den 29. juni
15:00 Teknisk kontrol Torvet, Sorø
18:00 Start på rallyshow Pedersborg
20:00 Slut på rallyshow Pedersborg
Lørdag den 30. juni
08:00 Start Sorø-hallen
08:10 Sorø Kommune SS1 Pedersborg 2,30 km
08:38 Lysen Biler SS2 Ringsted 5,90 km
09:13 Comwell Sorø Storkro SS3 Sasserbro 10,50 km
09:51 Servicepause Sorø-hallen
10:45 Lysen Biler SS4 Ringsted 5,90 km
11:20 Grillmesteren.dk SS5 Sasserbro 10,50 km
11:51 Suzuki SS6 Grusgraven 2,50 km
12:18 Servicepause Sorø-hallen
13:14 Mekonomen Autoteknik SS7 Antvorskov 18,20 km
13:44 Koldsø SS8 Kirkerup 10,70 km
14:13 Danboring Super Special Stage SS9 Vedbysønder 10,20 km
14:47 Servicepause Sorø-hallen
15:33 Mekonomen Autoteknik SS10 Antvorskov 18,20 km
16:03 Ollerup Maskinfabrik SS11 Kirkerup 10,70 km
16:29 Mobila SS12 Vedbysønder 18,20 km
16:59 Mål Sorø-hallen
19:00 Præmieoverrækkelse Sorø-hallen

Tidspunktet angiver starttidspunktet for første bil
Tidsplanen er med forbehold for fejl og ændringer

Danish Rally Championship


Læs mere om:
  • Sorø
  • 30/06/12 - Sorø - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde