Brølet i gaderne
Monacos Grand Prix er i gang
Formel 1 har et rigidt program, der skal følges over hele verden. Og man laver ikke undtagelser. Undtagen selvfølgelig i Monaco, hvor alt, inklusive selve idéen er en form for undtagelse. At køre løb i gaderne i et af verdens mindste lande, kan siges at være en undtagelse fra almindelig sund fornuft - jeg kører i al fald sjældent så hurtigt gennem gaderne...

Man kan elske eller hade Monaco, men Monaco er et faktum. Det er forbindelsen til fortiden; det er der sporten bliver bundet sammen; det eneste sted hvor også Fangio, Clark, Stewart, Lauda, Prost, Senna, Schumacher og alle andre, har været. Det er her tidens stjerner kan tumle de samme sving, som fortidens. Monaco er essensen - og komplet åndssvag...

Sommetider sker der noget i Monaco, og løbet bliver en klassiker. Andre gange sker der ingenting og løbet står tilbage som det tristetse i sæsonen. Og så alligevel, for Monaco har altid en aura af magi over sig. Selv det kedelige er lidt festligere her end andre steder.

I år kan man se frem til Monacos Grand Prix med en vis spænding. Efter de første fem løb vi har overstået, er der alle muligheder for, at vi den kommende søndag, får det ligeså spændende. At skyde på en vinder i forvejen virker som en uoverkommelig opgave, med mindre man ser trenden med forskellige vindere fortsætte. I så fald er de herrer Raikkonen og Grosjean et par oplagte bud på en vinder. Lotus raceren virker til at være i god form, det samme gør kørerne, og så har de ikke vundet endnu. Tidsmæssigt er vi også ved at være tæt på jubilæet for Lotus' sidste sejr i Formel 1 - det var den 21. juni 1987 i Detroit, hvor Ayrton Senna vandt. Tre uger tidligere havde han vundet teamets næstsidste sejr, netop i Monaco.

Men det er jo ikke sikkert, at vi får den sjette vinder i den sjette bil i dette løb. Vi kan både få den sjette vinder i en bil der har vundet, og vi kan få en kombination hvor både kører og bil har vundet. Mulighederne står åbne - ingen virker til egentlig at vide hvem favoritten er. McLaren har efter torsdagens træninger lagt favoritværdigheden over på Lotus' skuldre - de vil åbenbart ikke selv have den.

Så er der dæk og strategi. Det vil spille ind, og gøre løbet endnu mere uforudsigeligt. For ingen kan garantere at det er en fordel at starte på pole, som det ellers normalt er. Bare se de fem forgående løb - kun tog gange har manden på pole vundet.

Så i virkeligheden er der ikke meget andet at gøre end bare læne sig tilbage og nyde hvad der tegner til at blive den bedste F1 sæson nogensinde. Og så selvfølgelig holde øje med et par småting. Hvem vinder denne uges interne opgør hos McLaren? Hvad med Webber, kan han komme tilbage efter fiaskoen i Spanien? Kan Maldonado blive en faktor igen, eller var det lige dagen hvor et middel team fik deres store dag? Og hvad med Massa, kommer han tættere på en fyring, eller kan han faktisk på nogle point?

Jo jo, der står faktisk en masse på spil, for en masse. Tingene er konstant bevægelse, og mere end de har været tidligere. Stjerner kan fødes og slukkes på mindre end en sæson. Og seværdigt det er det!

Martin Møller-Thomsen