DM Rally   17/05/12

Ib Kragh og Mie Petersen vil gentage sejren
Rallyholdet fra DK MOTORSPORT jagter førsteplads i JUAL Rally
Det er et år siden, at Ib Kragh og Mie Petersen indledte deres samarbejde i en rallybil, og der gik ikke lang tid, inden makkerparret havde succes. I deres første DM-start sammen vandt de nemlig på hjemmebane, da der blev kørt løb på Juelsminde-halvøen. Den 18. og 19. maj vender duoen fra DK MOTORSPORT tilbage til området med en klar ambition om en gentagelse i årets JUAL Rally

”Kan vores chancer bare være lige så gode som sidste år, så kan vi ikke klage. Det er en anden type prøver end sidste år, men vi er klar,” siger køreren i den sorte og gule Peugeot 207 Super 2000. ”Det er nogle andre prøver end dem, vi kørte sidste år, og så er der nogle veje, hvor jeg ikke har kørt rally før, selv om jeg naturligvis kender til området.”

Ib Kragh og Mie Petersen havde ikke den bedste start på sæsonen, da kampen om Mekonomen Rally Championship begyndte i Tyskland i slutningen af marts. Det blev til en femteplads efter en lidt sløj start på løbet. ”Nu må vi se, om Christian Jensen og Brian Madsen er sløve om morgenen. Vi plejer at ligge rimeligt tæt, så det kan blive hvad som helst mellem os,” siger Ib Kragh. Han og rivalerne får virkelig deres sag for, da JUAL Rally starter med den længste prøve.


I weekenden skal Ib Kragh og Mie Petersen igen i kamp
(Foto: DanskRallyFoto)

”For mig er det godt, at det er den prøve, for jeg har boet i 28 år ved prøven. Jeg kender den som min egen bukselomme, men det kan både være en fordel og en ulempe. Det har den fordel, at man kan bruge de samme noter fra sidste år og så rette dem lidt til med de erfaringer, man gjorde fra selve løbet.” Det er dog ikke den 22 km lange første hastighedsprøve, som Ib Kragh ser mest frem til. Det er en hastighedsprøve ved Klejs, som han aldrig har prøvet før.

”På den sidste hastighedsprøve er der et grusstykke mod afslutningen i Klejs Skov,” fortæller han. ”Det er et stykke vej, jeg har kørt i min privatbil før, men aldrig i en rallybil. Det er et specielt stykke grus. Det hopper og drejer og gør alt muligt. Det glæder jeg mig til at prøve.

DK Motorsport
Per Johansen


Læs mere om:
  • Ib Kragh
  • Mie Petersen
  • Juelsminde
  • 19/05/12 - Juelsminde - DM Rally

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde