Diverse   05/05/12

Dansk Automobil Sports Union - Elitenyt
Siden sidst
Nicki Thiim blev bedste dansker i første runde af Porsche Carrera Cup Deutschland, der blev kørt på Hockenheim. Sønderjyden er på en samlet femteplads efter de to løb. Michael Christensen er på tiendepladsen, mens Christina Nielsen indtager en fin tredjeplads i B-kategorien.

I VW Scirocco R-Cup kom Kasper Jensen og Michelle Gatting godt fra start med pointgivende placeringer. For Kasper Jensen var det i tilgift hans første billøb i det hele taget efter skiftet fra karting.

Ulrik Linnemann besatte femtepladsen i anden afdeling af EM for rallycross, Super 1600. Løbet kørtes i Frankrig.

Det sker i weekenden

Den altoverskyggende begivenhed den kommende weekend er åbningsløbet for Formel Renault 3.5 på Motorland Aragon, Spanien. Klassen har de seneste år udviklet sig til at være en af de førende fødekæder til Formel 1, og i feltet af 26 startende er flere af international formelsports største talenter.

Blandt disse er to unge danskere, 19-årige Kevin Magnussen og 21-årige Marco Sørensen. For yderligere information, se www.facebook.com/danskautomobilsportsunion

Løbet i Formel Renault 3.5 er en del af World Series by Renault. Weekendens to løb kan følges på Eurosport og live på http://intranetwsr.alkamelsystems.com/

Johan Jokinen er til start i første runde af Euro Cup for Formel Renault 2.0, der ligeledes køres på Motorland Aragon som en del af World Series by Renault.

Comeback til DINO

For første gang i en årrække er den danske DINO-kart til start ved et stort internationalt kartløb. Det sker i forbindelse med anden afdeling af WSK Europe Series, hvor Nicklas Ingemann fra DASU og Team Danmarks talentprojekt deltager i KF3 med en DINO kart. Også Nikolaj Rasmussen starter for DINO, i gearklassen KZ2.

DINO er også en integreret del i løbsserien DASU/DINO Talent Cup, der køres i Danmark.

Foruden ovenstående er de fleste af dansk kartings internationale talenter med i løbet der køres på banen i franske Val’Dargenton.
Se mere på www.dino.dk
Følg med live på www.wskarting.dk

Crosscart-talentet Casper Larsen er til start i første afdeling af det norske mesterskab, 650ccm, der køres 5. maj på banen i Gjøvik. Casper Larsen blev i 2009 kåret som Årets Talent i Offroad af DASU.
Se www.cbl-crosskart.dk

Fem danskere er med når anden afdeling af både Porsche Carrera Cup og VW Scirocco R-Cup køres på Euro Speedway (Lausitzring) allerede den kommende weekend. Det er Nicki Thiim, Michael Christensen, Christina Nielsen og Kasper Jensen.
Følg med på
Porsche Carrera Cup Deutschland og
http://www.volkswagen-motorsport.com/web/news/archiv.php?flash=&lg=e&st=6

Flere af medlemmerne i DASU talentprojekt for Offroad er til start i Bededagsløbet 4. maj på banen i Løvel.

DASU


Læs mere om:
  • Christina Nielsen
  • Johan Jokinen
  • Kasper H. Jensen
  • Kevin Magnussen
  • Marco L. Sørensen
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Michelle Gatting
  • Nicki Thiim
  • Ulrik Linnemann

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde