Diverse   18/04/12

Kom ud og kør Corvette med Jan Magnussen
Efter netop at have kørt Corvette Racings racerversion af Corvette ZR1 rundt i gaderne ved Long Beach i en afdeling af den Amerikanske Le Mans Serie, skal Jan Magnussen nu køre gadeversionen af samme bil rundt i gaderne ved København.

Den Internationale Racing Festival har i weekenden den 21-22. april spærret gaderne af ved Carlsberg i Valby og her vil danske og internationale racerstjerner samle penge ind til Røde Kors ved, mod betaling, at køre publikum rundt på den spændende og hurtige gadebane.


Du kan køre en tur med Jan Magnussen i en Corvette ZR1.
(Foto: Jan Kaiser)

Og de glade entusiaster, der vælger at spendere pengene på en tur med Jan Magnussen, kan være sikre på at få en oplevelse for livet. Corvette har besluttet, at sende den voldsomme Corvette ZR1 med 647 HK afsted til Festivalen, til brug for deres danske racerstjerne. Når Jan Magnussen fyrer den 6,2 liter store V8 motor af i Corvetten, accelererer den amerikanske sportsvogn fra 0-100 km/t på sølle 3,9 sekunder. Og med en tophastighed på 330 km/t er der ingen tvivl om, at Corvetten bliver en af de allerhurtigste biler ned af Vigerslev Alle.

”Det bliver så vildt” fortæller en begejstret Jan Magnussen. ”Med den langside på Vigerslev Alle bliver det vilde hastigheder vi kommer til at opleve. Mon ikke at vi runder 250 km/t? Jeg tror det er muligt. Jeg har prøvet at køre i ZR1’eren et par gange og den er et vilddyr og den bliver ved at trække. Det er desværre længe siden, jeg har haft mulighed for at deltage i arrangementet, da jeg har været optaget af opgaver i udlandet. Men det plejer at være rigtig sjovt, at opleve folks reaktion over hastighederne og bagefter se den vilde begejstring. Jeg glæder mig i hvert fald meget til at give folk en stor oplevelse”.

Du kan finde mere information på http://www.racing-festival.dk/

Jan Kaiser
JanMagnussen.com
KevinMagnussen.com


Læs mere om:
  • Jan Magnussen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk