WTCC   11/04/12

Ønsker ny sejr på hjemmebane
For 2 år siden debuterede Mehdi Bennani i WTCC og klarede på sin hjemmebane i Marrakech at køre sig til en sejr.
Står det til Mehdi Bennani, så må det gerne ske igen nu hvor løbet igen er kommet på WTCC kalenderen. Men det kan godt blive svært. Banen er slet ikke så let som den umiddelbart ser ud til. Desuden er konkurrencen blevet skærpet meget i denne sæson hvor Chevrolet ikke er helt så dominerende.

Gadeløbet i Marrakech er tilbage efter et års pause fra WTCC kalenderen. Den lokale kører, Mehdi Bennani, har dog været med siden debuten i 2009, hvor han kørte sig til sejr i netop Marrakech.


(Foto: WTCC)

Han erkender dog at det kan blive rigtig svært at gentage sejren på hjemmebanen.

"Jeg er selvfølgelig glad for at Marrakech er tilbage på WTCC kalenderen. Det er stort og godt organiseret. For os er det lige som et Formel 1 Grand Prix."

"Banen ser umiddelbart let ud, men det er den langt fra. Der er mange chikaner og de er ret hurtige at køre. Hvis man ikke kommer rigtigt igennem, mister man hurtigt nogen placeringer på den efterfølgende strækning. Med 20 kørere inden for måske et sekund, kan en fejl blive rigtig dyr."

I den seneste løbsweekend i WTCC i Valencia, kørte Mehdi Bennani sig til de første points i denne sæson til ham og Proteam Racing teamet. Håbet er selvfølgelig en podieplads og helst på det øverste trin, så de hjemlige fans får noget at juble over.

Dons


Læs mere om:
  • Mehdi Bennani
  • Proteam Motorsport
  • Marrakech (gadeløb)
  • 15/04/12 - Marrakech (gadeløb) - WTCC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde