DM Rally   23/03/12

Brian Madsen: ”Jeg føler mig klar”
På fredag begynder han forsvaret af sit Danmarksmesterskab i rally
Brian Madsen, Slagelse, har flere Danmarksmesterskaber på samvittigheden. I 2010 tog han og Anja Posorski, Rødding, titlen i 2WD-klassen, men forsvarede den ikke.
Fordi de skiftede til den endnu hurtigere 4WD-klasse, hvor de kvitterede med at tage endnu en guldmedalje.

Når Mekonomen Rally Championship skydes i gang i weekenden i Sydslesvig, forsvarer Brian Madsen derfor for første gang et Danmarksmesterskab.

”Jeg følger mig klar. Mere klar end sidste år, for nu har jeg haft en hel sæson i bilen,” siger Brian Madsen, der ligesom de fleste af sine rivaler i årets DM-kamp kører i en Peugeot 207 Super 2000. De vandt dog deres første DM-titel i en Peugeot 306 Maxi.

”Sidste år lykkedes det mig at skabe et forspring på 35 sekunder i løbet af fredagens prøver. Det var godt, for om lørdagen havde jeg problemer med bremserne – problemer, vi senere har fået løst. Men Ib (Kragh, red.) har haft en god sæson, hvor han har været hurtig. Det har Christian (Jensen, red.) også været.”


Brian Madsen og Anja Posorski skal forsvare deres Danmarksmesterskab
(Foto: Johnny Pedersen)

Men det er ikke kun den danske elite, som Brian Madsen vil møde i ADAC Wikinger Rallye, der indleder sæsonen. Løbet tæller også som anden afdeling af det tyske mesterskab.

”Med Felix Herbold i Fiestaen (generel vinder i 2011, red.), Marc Wallenwein junior i Skodanen og mange andre biler er der virkelig noget at se for tilskuerne. Hvis jeg kan slå dem, så vil jeg gør det, men førsteprioriteten for mig er at samle point til det danske mesterskab,” tilstår Brian Madsen.

”Jeg er ikke den chauffør, der går ud og satser butikken. Jeg vil køre efter at blive hurtigste dansker, og hvis det rækker til at blive generalvinder, er det fint.”

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Anja Posorski
  • Brian Madsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk