Int. Formel racing   03/03/12

International formel-debut til Nicolaj Møller Madsen
Et af dansk bilsports største kartingtalenter får i 2012 chancen i international formelsport. Den 18-årige fynbo Nicolaj Møller Madsen har siden sin fantastiske sæson i 2010, der kulminerede med Europamesterskabet i karting efterfulgt af bronze ved VM, forsøgt at tage det svære skridt videre til formelbiler.

Det ser nu endelig ud til at lykkes, idet danskeren har planerne klar for en sæson med masser af testkørsler og debut i det asiatiske mesterskab for Formel Abarth. Ganske usædvanligt sker det med støtte fra indonesiske sponsorer.


(Foto: Eurasia)

Støtte fra fjernøsten
Nicolaj Møller Madsen blev i 2011 ”headhuntet” af teamet Sean Grand Prix, der ejes af indonesiske interesser og sponseres af bl.a. KFC. Hensigten var at Europamesteren skulle hjælpe teamets unge kører Sean Gelael til at opnå højt niveau, før begge skifter til formelbiler i 2012.

Programmet kører som planlagt, og danskeren har allerede nu med succes gennemført en række testkørsler bl.a. på Sepang-banen i Malaysia. Senere på året flytter teamet til Europa, hvor der er indgået aftale med Carlin Motorsport om test i Formel Renault. I anden halvdel af sæsonen skiftes fra testkørsler til løb i Formel Abarth.


(Foto: Eurasia)

Sideløbende kører Nicolaj Møller Madsen et fuldt program i kartingsportens KF2, samt i udvalgte løb i Ronnie Bremers nye X30 klasse i Danmark.

Der bliver derved mulighed for dansk publikum til at se en af verdens bedste kartingkørere i aktion på hjemlig grund.


(Foto: Eurasia)

Med offentliggørelse af planerne genindtræder den tidligere Europamester i DASU og Team Danmarks næsthøjeste kategori for unge talenter. Han blev første gang indplaceret i 2008, og i 2010 blev Nicolaj Møller Madsen som første karting-kører kåret til Årets Bilsportskører af Dansk Automobil Sports Union. Han er medlem af Søndersø Karting Klub.

Nicolaj Møller Madsen har endvidere kontrakt med det amerikanske management firma Wassermann Media Group.

DASU


Læs mere om:
  • Nicolaj Møller Madsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk