WTCC   13/02/12

Oriola forsætter hos SUNRED
Pepe Oriola er sikret endnu en sæson i World Touring Car Championship serien, idet han har forlænget sin kontrakt med SUNRED Engineering teamet. Dermed får Pepe Oriola sin anden sæson i serien.
Igår testede Pepe Oriola for teamet på Circuit de Catalunya og næste test finder sted på Valencias Ricardo Tormo bane.

Pepe Oriola er sikret endnu en sæson hos SUNRED Engineering efter en meget lærerig første sæson i WTCC og hos teamet. Det gav godt nok lidt svingende præstationer, men Pepe Oriola stillede også op i ETC Cuppen hvor han kørte en andenplads hjem.

Faktisk var det sådan at han også havde modtaget tilbud fra andre teams om at køre for dem, men efter samråd med sin manager og samtaler med SUNRED teamet, så valgte Pepe Oriola at forhandle en ny kontrakt på plads med SUNRED teamet. Teamet mener at Pepe Oriola så absolut er i stand til at vinde 'Yokohama Trophy' titlen i 2012. Titlen som Kristian Poulsen vandt i sidste sæson.

Teamet stiller i år med den nye SEAT Sport 1,6 liter turbomotor. Teamet vil stille op med enten 3 eller 4 biler i 2012 sæsonen. Der forhandles i øjeblikket stadigt med potentieller emner, men endnu er det kun Pepe Oriola der har fået lavet kontrakt med teamet.

Dons


Læs mere om:
  • Pepe Oriola
  • SUNRED Engineering

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde