Le Mans   20/01/12

Tom K: "Vi vil savne dem meget"
Le MansHøjst overraskende har Peugeot besluttet at trække sig fra alt sportsvognsrace inklusive Le Mans med øjeblikkelig virkning. Det meddelte den franske fabrik onsdag.
Begrundelsen er ifølge en pressemeddelelse det svære økonomiske klima, som har fået fabrikken til at fokusere sine ressourcer på at sælge biler i stedet.

Dermed kommer Peugeot ikke til start i det nye verdensmesterskab for sportsvogne, også kaldet WEC, som skydes i gang i 2012. Samtidig er det slut med den tætte kamp mellem Audi og løvemærket, der har stået på siden 2007, hvor franskmændene for første gang kørte med sin 908 i LMP1-klassen på Le Mans.

"Løverne har været meget stærke konkurrenter, og vi vil savne dem meget. Jeg har stor respekt for deres resultater, deres team og deres bil. Vi ønsker selvfølgelig at få den hårdest mulige modstand, og det har Peugeot givet os gennem de seneste fem år. Tidspunktet for deres stop - så kort før WEC går i gang, mens temaet angiveligt var i Sebring for at teste og forberede sæsonen - får mig til at sympatisere med alle i Peugeot Sport. Jeg håber, at de snart vil få mulighed for at komme tilbage." lyder det fra Tom K om den overraskende nyhed.

Le Mans-legenden, der går efter sin niende sejr i 24-timersløbet og en sejr i WEC i 2012 ser dog alligevel optimistisk på fremtiden:

"Både Toyota, Morgan og Acura er nye fabriksteam i verdensmesterskabet for sportsvogne i år - og med Porsches comeback i 2014 ser fremtiden for WEC og naturligvis Le Mans, godt ud," slutter han.



TomKristensen.com
Henrik Würgler


Læs mere om:
  • Tom Kristensen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk