Formel 1   13/12/11

Jules Bianchi på vej til Sauber?
Rygterne går på at Sauber måske skifter ud i kørerbesætning. Sergio Perez smider fortsat mange penge i teamet så ham vil man ikke af med, men Ferrari vil gerne sende yderligere en kører ind i teamet - og det skal gerne være Jules Bianchi.

Franskmanden har testet for Ferrari ved flere lejligheder og er nok det nærmeste teamet har til en potentiel 3. kører. Ferrari vil derfor gerne have ham placeret i et team - og her kan Sauber være et godt bud. Teamet benytter sig af Ferrari's motorer og med mulighed for at få reduceret de udgifter der er forbundet med at være kunde hos Ferrari, kunne en aftale om at tage Bianchi ind være fristende.

Sauber har ellers annonceret at der er mere eller mindre sikkert at kørerbesætningen i 2012 bliver den samme som i 2011 - men selv sikre udtalelser i Formel 1 kan ændres dagen efter. Hvis rygterne holder stik, så ender Kamui Kobayashi udenfor teamet. Han har tidligere fået støtte fra Toyota til at fortsætte sin Formel 1-karriere, men da japanernes indflydelse i Formel 1 mere eller mindre er helt ebbet ud, er det spørgsmålet hvem der kan bakke Kobayashi op.

Benji


Læs mere om:
  • Jules Bianchi
  • Sauber

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde