Diverse   23/11/11

Peugeot 207 Spider på udstilling
Danish Racing Show
Det kan godt være, at årets korteste dag nærmer sig med hastige skridt, men den gode nyhed er, at så er foråret og den nye sæson ikke så langt væk.

Det er også tiden for vinterlige sysler som gennemgang af bilen og sponsorjagt, og det sidste kan gøres på en udstilling. Frederik Dannevang var i begyndelsen af måneden med på 'Scandinavian Custom Car' i Bella Center, hvor han vakte stor interesse med bil og en flot stand.


Allan Olsen på Ring Djursland
(Foto: Gripping Media)

I denne weekend går det så løs igen med Allan Olsen, der er med på 'Danish Racing Show' i Ringsted. Arrangøren har tilbudt alle årets mestre fra dansk motorsport kan få udstillet deres køretøj ganske gratis, og sådan en chance skal udnyttes til at skabe opmærksomhed om klassen.

Her er muligheden for at få et nærmere kig på bilen og en snak med årets mester - noget som ikke altid er så nemt i en løbsweekend.

Med en ikke alt for spændende vejrudsigt for weekenden, er her et oplagt udflugtsmål for både nuværende og kommende sjællandske kørere, som nu har chancen for at få lugten af benzin og olie i næsen igen.

Danish Racing Show finder sted på Roskildevej 111 i Benløse ved Ringsted. Fredag er der åbent fra klokken 13.00 til 18.00, mens åbningstiderne lørdag og søndag er fra 10.00 til 16.00.

Jan


Læs mere om:
  • Allan Olsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde