WTCC   03/11/11

Nykjær: ’Jeg skal have flest mulige point’
To uger efter sit fantastiske resultat på den japanske Grand Prix-bane skal Michel Nykjær atter i aktion i Asien for at kæmpe for sit mål – sejren i privatkørernes verdensmesterskab for standardvogne. Denne gang er det på den forholdsvis ukendte Shanghai Tianma Circuit, at racerkøreren fra Næstved skal køre en VM-afdeling, og målsætningen er den samme som sidste gang.

”I Japan blev jeg den første privatkører i år, der lavede en triple. Jeg tog pole position blandt privatkørerne, vandt begge løb og satte hurtigste tid i dem begge. Det vil jeg også gøre i Kina,” siger Michel Nykjær.

Præstationen i Japan sendte køreren fra Pole Position Denmark frem fra en sjette- til en tredjeplads i VM-stillingen, hvor han nu kun er henholdsvis 15 og fire point efter Kristian Poulsen og Norbert Mischelisz.


Michel Nykjær stod øverst på podiet i Japan.
Det er også målsætningen i Kina.
(Foto: FIA WTCC)

”Min vigtigste opgave i Kina bliver at få flest mulige point, så jeg kan hente ind på Poulsen og Mischelisz,” slår Michel Nykjær fast. Han håber, at den ukendte bane kan give ham nogle fordele.

”Det er en lille bane, og den virker nærmest som en gokartbane. Jeg har øvet mig med at køre race på computeren og samle så mange informationer om den som muligt. Vi har hørt, at topfarten kun er 170 km/t, så det er meget lavt. Den er meget snæver, meget lille og minder meget om Sturup og de danske baner. Det kan måske blive en fordel for mig, men det er en ny bane for alle. Det var Suzuka også for mange. Jeg synes, at jeg var hurtig til at lære den, og det håber jeg på, at jeg kan gøre igen.”

Pole Position Denmark


Læs mere om:
  • Michel Nykjær
  • Shanghai - Tianma Circuit
  • 06/11/11 - Shanghai - Tianma Circuit - WTCC - FIA VM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk