Go Kart   02/11/11

Nicklas Nielsen vinder WSK Final Cup
på Ortona banen i Italien
Nicklas gjorde det igen, for 3. gang i træk på podiet i WSK serien. Med sejren i den internationale WSK Final cup, slutter Nicklas sæsonen i Tony Karts Junior Team med en fantastisk sejr over kørere fra det meste af verden og med deltagelse af både verdensmesteren Charles Leclerc og Europamesteren George Russell i KF3 klassen.

Nicklas var godt kørende i hele weekenden, i tidtagningen var Nicklas 3. hurtigst kun 0,016 sec. fra 1. pladsen. Første heat starter Nicklas fra pole men må kort efter starten slippe 1. pladsen på grund af en for lav gearing. 2. heat vinder Nicklas i flot stil med hurtigste tid. 3. heat kører Nicklas i mål på en sikker 3. plads og kan nu starte prefinalen fra en startplads som nr. 4. ud af de 34 placerede kørere.

Nicklas kører en flot prefinale og kører i mål på en sikker 2. plads.

I finalen tager Nicklas starten fra 2. pladsen i suveræn stil men løbet bliver flaget af allerede på første omgang på grund af en del afkørsler i første sving, og først en time efter bliver finalen restartet.

Nicklas laver igen en flot start fra 2. pladsen og fører løbet de første omgange. Derefter bliver der byttet pladser flere gange. På sidste omgang fører de 2 Intrepid kørere Leclerc og Russell og det ser lidt sort ud med de 2 Intrepid kørere i front, men Nicklas opgav aldrig kampen og i 2. sidste sving kørte Russell forbi Leclerc, Nicklas fulgte med uden om, med så stor fart at han kunne køre forbi Russell i sidste sving og køre i mål på 1. pladsen efter et utroligt flot og taktisk race.

Klip på disse link for at se løb og pressemøde.
youtube.com/watch?v=wSXdNwVZv9M
youtube.com/watch?v=eBOH1y8cHNk

Nielsen Motorsport


Læs mere om:
  • Nicklas Nielsen

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk