DM Rally   02/11/11

Hammer fortsatte fremgangen – og stoppede
Klaus Hammer deltog i weekenden i sidste afdeling af Mekonomen Rally Championship, og selv om køreren fra Pole Position Denmark måtte udgå med en teknisk defekt på den gule og sorte Fiat Punto Super 2000, så fortsatte ham fremgangen fra de forrige DM-afdelinger.

”Når man kikker på vores tider på hastighedsprøverne, så formår vi at komme længere fremad og tættere på toppen,” siger Klaus Hammer. ”Fra prøve 1 til prøve 4 var det et fantastisk motorløb.”

”På prøve 5 kommer vi hen over en bakketop, hvor vi nok trækker bremsepunktet lige lovlig langt. Bilen ødelægger et centerdifferentiale, for da jeg går på gassen igen, er der ikke noget, som trækker. Jeg var også på overarbejde i et par nanosekunder, for bilen var alle vegne. Den løber helt fladt i sjette gear, og når du bremser, og det er for sent, så er den alle steder.”


Klaus Hammer og Christopher Lassen fik en god start på Danboring Rally

På de første hastighedsprøver i Danboring Rally leverede Klaus Hammer og den nye andenkører Christopher Lassen gode tider, der placerede dem i den forreste del af feltet.

”Jeg synes, at samarbejdet med min nye andenkører bar frugt med det samme,” konstaterer Klaus Hammer. ”Da vi kom ind til den første servicepause, havde vi faktisk lavet top 8-tider på to prøver, og på en af dem kørte vi lige op med Esben Hegelund, som normalt er foran os. Vores tid på prøve 4 var også fornuftig, men så måtte vi udgå.”

Selv om det naturligvis var skuffende at slutte sæsonen uden placering og point, så havde Danboring Rally også gode elementer for Klaus Hammer.

”Vi formår at skubbe det hele fremad, men det er kun med et skridt ad gangen,” konstaterer han. ”Vi kunne tage et stort skridt med de tider, vi havde i top 8. Havde vi haft mulighed for at gøre det samme med en rigtig stærk motor i bilen, med samme gas og samme bremsepunkter, så havde vi været med helt fremme. Men vi mangler desværre 50 hestekræfter.”

Pole Position Denmark


Læs mere om:
  • Klaus Hammer
  • Herning
  • 29/10/11 - Herning - DM Rally - DM

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde