Classic Race Aarhus   21/10/11

Royal dokumentar stiller skarpt på Classic Race Aarhus
CRAATV3+ sender lørdag aften timelang dokumentar fra løbet i Mindeparken
Lørdag aften bliver der mulighed for at få et tilbageblik på årets udgave af Classic Race Aarhus, der blev kørt tilbage i maj. Men det bliver et noget anderledes tilbageblik, TV3+ sender klokken 21.00. Den timelange udsendelse kommer selvfølgelig til at handle om race med de historiske biler, men der bliver i høj grad også mulighed for at komme bag kulisserne.

Programmet bærer titlen Cortina Racing – blåt benzin i blodet, og det følger Hans Kongelige Højhed Prins Joachim, der sammen med teamkammeraterne Martin Berner og Oscar Davidsen Siesbye stillede til start i Classic Race Aarhus.


I TV3+-dokumentaren kan man selvfølgelig opleve HKH Prins Joachim race af sted op ad Oddervej
(Foto: Mogens Olofsen)

Det er Douglas Entertainment, der har produceret dokumentarudsendelsen, hvor man kan stifte bekendtskab med mange af de andre begivenheder og indslag, som foregik udenfor den afspærrede racerbane. I Mindeparken møder man Good Look Ladies – de østjyske piger med den tidstypiske påklædning, der matcher racerbilerne. Man følger også Hans Kongelige Højhed Prins Joachim i forbindelse med nogle af de officielle pligter, han havde, udover at køre stærkt i sin cremefarvede Lotus Cortina fra 1965.


De festlige Good Look Ladies er naturligvis også med i den timelange dokumentar fra Classic Race Aarhus
(Foto: Mogens Olofsen)

Morten Alstrup


Læs mere om:
  • Mindeparken (Gadeløb)
  • 15/05/11 - Mindeparken (Gadeløb) - Classic Race Aarhus

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde