Hvad der kunne gå galt, gik galt…
Det blev langt fra den ønskede afslutning på sæsonen for Steffen Larsen, da han i weekenden kørte finaleløbet i Yokohama 2000 Cup 2011.

Steffen og den hvide Peugeot 307 med nummer 3 på siden, drog mod Padborg Park med de klart bedste kort på hånden.

Det var med en forskel i mesterskabet på blot 9 point efter de foregående 7 pointgivende kvalifikationer og 14 heats. Samtlige heats var blevet fuldført med minimum 3. pladser til følge, hvoraf 6 af heatene blev afsluttet på 1. pladsen. Kun 1 gang i løbet af sæsonen, var kvalfikationen forløbet dårligere end 3. startplads. En super statistik at møde op til finaleløbet med.

Steffen Larsen
(Foto: Motorsporten.dk)

Efter seneste afdeling på Sturup Raceway, var succesballasten endt på 70kg hos både Steffen og nærmeste konkurrent i mesterskabet, Lasse Rolighed, da de begge havde vundet et heat hver på den Sydsvenske bane. Så der var ens forudsætninger på den front.

Efter en super tæt sæson, hvor der har været utrolig tæt kamp med især Lasse Rolighed, skulle mesterskabet lidt utraditionelt afgøres på kun 1 dag. Normalt bliver løbene kørt over 2 dage, men pga. en presset tidsplan lørdag, var Yokohama 2000 Cup først på programmet fra søndag formiddag.

Det havde i dagene op til løbet var meget spekulation omkring vejret. Ville det blive heldagsregn, byger, tørvejr? Og hvad ville temperaturen blive?

Søndag morgen skulle blive den første morgen i denne vinter med nattefrost, og det betød at banen var utrolig kold, men dog var det tørvejr. Den kolde asfalt kunne tydeligt aflæses på tiderne i træningen. Tiderne var op imod 2 sekunder langsommere end ved sommerløbet, hvor der havde været meget højere temperaturer.

Træningen blev afsluttet med 3. hurtigste tid, hvilket var godkendt, da Steffen kørte på brugte dæk. Det nye sæt dæk skulle gemmes til kvalifikationen.

Med pointforspringet inden weekenden skulle Steffen blot kvalificere sig i top 3 og herefter blive toer i begge løb. Så ville titlen være hjemme. Så alt pejede i den rigtige retning efter træningen.

Der var ca 2 timer mellem træningen og kvalifikationen, og de nye dæk blev monteret, og for en sikkerheds skyld blev bilen kørt på vægten, for at være helt sikker på, at den ikke var for let.

Og så skete det der bare ikke måtte ske.

Bilen ville overhovedet ikke starte mere! Motoren prøvede på at starte, men der kommer aldrig liv i den.

Steffen Larsen
(Foto: Motorsporten.dk)

Teamet gik herefter på jagt efter fejlen – og der var stadig masser af tid, da kvalifikationen lå 1 time væk.

Alt elektrisk blev grundigt tjekket igennem. At alle stik og alle ledninger stadig var forbundet. Alt bliver kontrolleret.

Tiden går, og kvalifikationen startede – stadig uden liv i motoren.

Imens de andre kørte kvalifikationen, ledte teamet forsat videre efter fejlen, og prøvede bl.a. at udskifte nogle af de elektriske følere på motoren, stadig uden held.

Tiden går – og heat 1 nærmer sig.

Da Steffen Larsen ikke fik sat nogen tid i kvalifikationen, skulle han starte bagerst i Yokohama 2000 Cup feltet. Det er dog ikke værere end en 7. plads ved dagens løb. Men det var stadig en forudsætning, at bilen i det hele taget kunne køre!

Mens konkurrenterne kørte mod oplejningen, blev der stadig arbejdet i motorrummet, og der blev hele tiden forsøgt. Kan motoren starte…? Nej, ikke endnu.

Og netop som bilerne begyndte at køre på banen, sker miraklet! Motoren sprang i gang, og teamet fik travlt med at få motorhjælen klappet i, så Steffen lige nøjagtigt når at komme ud på banen, inden at udkørslen lukker igen. Alternativet havde været en start fra pitlane. Og det ville have resulteret i at han så ville være kommet på banen bag Suzuki Swift klassen, og derved først skulle kæmpe sig igennem dem, før Yokohama 2000 kampen kunne starte.

Bilerne holdt og ventede på at startlamperne slukkede og starten skulle gå. Umildbart en god start til Steffen Larsen – men hurtigt viste det sig at motoren stadig ikke kørte perfekt. Der var udsættere hele tiden, og han faldt hurtigt tilbage, og kunne kun køre meget langsomt rundt på banen.

Med omgangstider som var op imod 20 sekunder langsommere pr. omgang (!), kæmpede han sig i mål på en 6. plads, hvilket gav pole position til løb 2.

I kvalifikationen havde Lasse Rolighed scoret 2 point, og da han tog 2. pladsen i løbet, resulterede det i, at de 9 points forspring var væk, og at der nu var pointlighed.

Da motorproblemet endnu ikke var udbedret, var det med at komme hurtigt tilbage til teamet, så de kunne fortsætte fejlsøgningen i de 1½ time, som var mellem løb 1 og 2.

Alt bliver tjekket endnu engang, og umildbart blev der fundet nogle løse forbindelser, som resulterede i den urolige motorgang. Men problemerne stoppede ikke her.

Mens træning, kvalifikation og løb 1 var blevet kørt under tørvejr, skiftede vejret nu til regnvejr. Det betød at der skulle regnvejropsætning på bilen, hvilket ikke gjorde arbejdet nemmere for teamet.

10 minutter før heat 2 skulle startes, virkede det endeligt til at motoren kørte jævnt, og at alle de løse forbindelser var fundet.

Med vinduesviskerne i gang, trillede Steffen mod oplejningen, og videre ud på startgridden.

Da starter gik, fik han en god start fra pole position, og kommer først ned til sving 1.

”Da jeg kommer ned til første sving, fortsætter bilen bare lige ud,” forklarer Steffen

”Jeg undrer mig over, hvorfor at ABS’en ikke slår til, men ser i spejlet, at der er en konkurrent som ikke har fået bremset i tide, og derved skubber mig lige ud, selvom jeg er fuldt på bremsen.”

Steffen valgte at tage pitindkørslen i stedet for at ende op i gruset. For så havde mesterskabet været helt ovre.

Turen gennem pitten kostede adskillige pladser – og så skete det, der bare ikke måtte ske.

1. gang gennem chikanen, sætter motoren ud og kan slet ikke starte igen.

Mesterskabet er ovre.

Da Steffen og Lasse Rolighed stod med pointlighed, første Rolighed pga. 1 heatsejr mere. Så uanset dennes resultat, ville mesterskabet gå til ham.

En utrolig bitter afslutning på sæsonen.

Alting havde bare flasket sig gennem hele sæsonen, og på trods af nogle meget små problemer i løbet af året, havde mesterskabsføringen været mere eller mindre konstant gennem sæsonen med svingende forspring.

Men når sæsonen skal evalueres, er det trods alt ok, med point i samtlige heats pånær allersidste heat i sæsonen. Og 2. pladsen i mesterskabet, er trods alt 1 plads bedre end 3. pladsen sidste. Men det er alligevel skuffelsen som vejer højest i teamet.

Den endelige pointstilling viser en pointforskel på 13 point mellem Rolighed og Larsen. Men den fortæller slet ikke hvor tæt at det egentlig har været gennem hele året.

Teamet vil gerne takke sine trofaste sponsorer, som har støttet op omkring teamet gennem hele sæsonen.

Men også en tak til de andre kørere og teams for en god sæson, med meget godt og fair ræs i både Danmark og Sverige. Selvom der ikke var så mange konkurrenter at kæmpe med i klassen, var det kvalitetsræs, med kun meget få buler til følge.

Hvad planerne byder på næste år, har teamet ikke helt besluttet endnu. Steffen har deltaget i nogle få Clio Cup afdelinger iår, så måske er det den vej, at teamet går i næste sæson. Intet er afgjort, og teamet trænger mest af alt til at sunde sig over skuffelsen.

Men mon ikke at Team Low Budget og Steffen Larsen nok skal dukke op et eller andet sted, ude på racerbanerne i 2012.

Team Low Budget