Camaro Cup   07/09/11

Fukamuni Racing tager til USA
Så er det lige så sikkert, som at Jan Magnussen er Kongen af Jyllands Ringen, at Fukamuni Racing drager med hele teamet og 2 biler til USA for at køre 2 løb i februar 2012 på Sebring og Palm Beach i Florida, på følgende datoer:
• Sebring Internation Raceway fra den 10. til 12. februar 2012
• Palm Beach International Raceway fra den 17. til 19 februar 2012



Fukamuni Racing og Jan Magnussen starter deres 2012 sæsonen med to Camaro Cup løb i Amerika.
(Foto: Motorsporten.dk)

Camaro Cup flytter i vinter til Florida, hvor 20 biler fra Skandinavien vil køre 2 løb i forbindelse med den amerikanske serie V8stockcar, der er synonym med den amerikanske touringcar serie. Således vil kører fra både Norge, Finland, Sverige og Danmark drage til USA for at vise amerikanerne hvordan man kører Camaro Cup, som forventes at vil blive en af de største internationale motorsportsbegivenhed i USA, med 20 udenlandske kører i samme heat på amerikansk grund i løbene på Sebring Internation Raceway og Palm Beach International Raceway.

Alle 12 mand i Fukamuni Racing er på plads og 12 uger før racestart vil al udstyr blive pakket i 2 store container og udskibet fra Gøteborg, hvor hele teamet med Martin Hansen #67 og Jan Magnussen #23 flyver til Fort Lauderdale den 8. februar for at pakke udstyret ud på Sebring International Raceway, hvor det første løb skal køres.

Dette løb er så stort, så både svensk og amerikansk TV fil følge begivenheden og med vores dansk amerikanske stjernekører Jan Magnussen, som for første gang vil være repræsenteret med et dansk team på amerikansk grund, vil dette også blive en stor mediebegivenhed for Fukamuni Racing. Disse 2 løb er vores største satsning og en stor økonomisk udskrivning, ligesom at det er en stor sportslig begivenhed, som må beskrives at være den største vi har taget i vores levetid i dansk motorsport, som vi ser meget frem til og som vi håber at kunne få support og sponsorstøtte til, da det samtidigt vil være en unik mulighed for danske virksomheder at præsentere sig selv og deres produkter for det enorme amerikanske publikum, udtaler Teamejer Søren Jensen.

Hvis du er Jan Magnussen og Fukamuni Racing fan og har du mod på at følge os til USA og eventuelt afslutte denne fantastiske rejse med at opleve årets NASCAR race på Daytona Beach den 25. til 26. februar 2012, så bør du overveje at tage med på denne unikke tur, som Fukamuni Racing planlægger at arrangere for vores danske Racing Fans. Så er du sponsor eller motorsports interesseret så undlad ikke at melde din interesse til enten Teamejer Søren Jensen eller Teamejer Mikkel Wangaa, hvorefter vil vil sende dig et tilbud om at blive en del af denne begivenhed.

Fukamuni Racing


Læs mere om:
  • Jan Magnussen
  • Fukamuni Racing
  • Palm Beach International
  • Sebring
  • 12/02/12 - Sebring - Camaro Cup
  • 19/02/12 - Palm Beach International - Camaro Cup
  • Jan Magnussen måske i tre klasser i Amerika

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk