Ginetta Junior Cup Danmark   31/07/11

Fra Thy Karting Center til Le Mans
Gokartkørerne ved Rotax EM på Thy Karting Center prøvesad den lyseblå Ginetta G40, da promotor Tommy Schröter torsdag besøgte banen - og drømmene fik frit løb.

Hele ugen har der været træningspas for de mange danske og internationale kørere, der deltager i EM-løbet. Det var derfor en oplagt mulighed for at vise næste års talentklasse frem - og der blev taget godt imod delegationen.


Både danske og udenlandske kørere og teams var forbi for at se bilen.
(Foto: Gripping Media)

"Folk har udvist en stor interesse for bilen, og ikke mindst for hele konceptet bag", fortæller Tommy Schröter, der havde taget turen fra Vojens for at vise bilen frem.

"Mange af de unge talenter har haft mulighed for at sidde i bilen og få fornemmelsen af hvad det er for et køretøj, og flere udenlandske kørere har været forbi for at høre hvad vi ville - og om de kunne være med."


Mange benyttede chancen for at se bilen helt tæt på..
(Foto: Gripping Media)

Flere kørere måtte da også tjekke kalenderen en ekstra gang for at se, om der mon var mulighed for at deltage i testdagen, tirsdag den 16. august. Her vil deltagerne få en forsmag på, hvad det vil sige at være Ginetta Junior Cup-kører i 2012:

"Når køreren har været ude i bilen sammen med en instruktør første gang, bliver han sat sammen med en engineer, som gennemgår kørslen med ham", fortæller Tommy. "De finder sammen frem til hvad der kan forbedres, og det afprøves så i det næste træningspas. Det bliver dagligdag når serien kommer på benene næste år, og vi glæder os til at vise det hele frem."

Næste gang, Ginetta Junior Cup viser deres bil frem, bliver ved Biocenter Kolding ved Kolding Storcenter, lørdag den 6. august. Her kan man igen få en snak med Tommy Schröter omkring klassen og tankerne bag.

Ginetta Junior Cup

Gripping Media ApS


Læs mere om:
  • Tommy Schröter

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk