FIA Formel 2   27/07/11

Mikkel Mac på Brands Hatch
9. og 10. afdeling på Brands Hatch
Efter en kanon weekend på Nürburgring, hvor Mikkel Mac kørte en 6. og en 8. plads hjem, var det en optimistisk Mikkel som tog af sted til Brands Hatch i England torsdag morgen, for at kunne nå track walking – Brands Hatch rund til fods torsdag aftenen.

Det var første gang Mikkel Mac stiftede bekendtskab med Englands gamle legendariske - Brands Hatch, hvor layoutet af banen ikke har ændret sig siden der blev kørt Formel 1 på banen. Banen er kendt for sine blinde sving i det kopierede landskab syd øst for London - så det var en forventet stor opgave for Mikkel.

Fredag morgen, skulle Mikkel for første gang køre på banen i løbsweekendens første træning, denne træning benyttede Mikkel sig primært til at lære banen at kende, det rakte til en 15. plads. Eftermiddagens træning blev brugt til at lære banen endnu bedre at kende, samt finde det optimale setup til lørdagens kvalifikation, Mikkel Mac sluttede på en 13. plads.

Lørdag morgen blev det alvor med weekendens første kvalifikation, hvor Mikkel kvalificerede sig til en 13. plads, hvilket var tilfredsstillende, taget i betragtning at det var hans debut på banen, og hvor hans konkurrenter både har trænet og kørt løb på banen ved tidligere lejligheder. Der var alene Zanella, der udover Mikkel der ikke havde kørt på Brands Hatch før.

I weekendens første løb var Mikkel Mac klar da det gik løs, og han fik en god start, som gav ham en placering som nr. 9 ud af første sving, i sving 2 blev Mikkel presset ud over curben og ud i græsset, men han kom hurtigt ind på banen igen som nummer 10, bilen fik under den hårde kørsel ud over curben bøjet begge dens sideboards kraftigt, hvilket resulterede i at Mikkels racer mistede en masse downforce, og derfor ødelagt bilens køreegenskaber. Det var en meget koncentreret Mikkel som kørte hovedparten af løbet hvor han skulle kæmpe med bilen og kurrenterne bagfra om 10. pladsen indtil sidste omgang, hvor han blev påkørt hårdt bagfra i et håbløst overhalingsforsøg af Spanieren Jose Luis Abadin, hvilket gav Mikkel hans første flyvetur i formel2 raceren. Mikkel fik dog hurtigt startet bilen igen sluttede på en 13. plads.

Søndagen startede med weekendens anden og sidste kvalifikation, som Mikkel skulle ud og køre efter hans racer var blevet skilt ad og gennemgået af Formula Two teamets tekniske afdeling efter lørdagens hårde medfart. I søndagens kvalifikation har hver kører 3 boost af 6 sekunder hvor motoren yder 20% mere, og disse boost skal helst sammensættes i en hurtig omgang. Under Mikkels hurtige (boost) omgang blev der gult flag i sidste sving, hvilket ødelagde hans mulighed for at sætte sin bedste tid. Og Mikkel havde ( kun) kvalificeret sig som nr. 16 til starten i 10.afdeling.

Weekendens sidste løb blev kørt søndag eftermiddag, hvor Mikkel kom godt fra start, og lavede sin første overhaling på første omgang, og derefter kørte han et solidt og fejlfrit løb, og kæmpede sig op til en 10.ende plads, men Miki Monras kom hurtigt bagfra med 8 omgange tilbage, og overhalede Mikkel der sluttede på en 11. plads.

Mikkel rejste hjem var han ikke tilfreds med sin placering, da han ikke fik point med hjem denne gang, men weekendens uheld og forløb taget i betragtning må det siges at være en godkendt indsats fra Mikkel Mac i hans debut på Brands Hatch.

Næste gang det går løs for Mikkel Mac er d. 26/27/27 August på Redbull Ring i Østrig.

MikkelMac.com


Læs mere om:
  • Mikkel Mac
  • Brands Hatch
  • 24/07/11 - Brands Hatch - FIA Formel 2

  •  
    Reklamer

    Peugeot Roskilde


    Peugeot Holbæk