Grand Prix 3   27/06/11

Tekniske problemer og uheld i Valencia
Det Europæiske Grand Prix blev desværre ikke vellykket for Michael Christensen, der både blev ramt af tekniske problemer samt involveret i et sammenstød med en konkurrent.

Efter gode takter i fredagens frie træning begyndte det at gå skævt under kvalifikationen lørdag.

Elektriske problemer betød at motoren gentagne gange satte ud og ødelagde flere af danskerens bedste omgange. I det tætte felt betød det forskellen mellem en topplacering og en placering som nr. 18. Men det skulle blive værre endnu. En gennemgang af GP3-racerens elektriske system inden lørdagens løb afslørede ingen fejl, men alligevel nægtede motoren konsekvent at starte så Michael kunne køre ud og indtage sin position på grid. En frustreret dansker kunne kun konstatere han måtte starte fra pitlane, men dermed stoppede uheldene ikke. Da løbet kom igang knækkede et olierør til turboen, og dermed var lørdagens løb slut før det næsten begyndte.


(Foto: Grand Prix Photo / Peter Nygaard)

Efterfølgende konstaterede teamets teknikere at de elektriske problemer skyldtes overgang omkring bilens nødstop funktion.

Drama søndag
Søndagens sprintrace blev også dramatisk. Fra startplads nr. 24 fik Michael Christensen en fantastisk start, og rykkede op på 13. pladsen efter første omgang. Den 20-årige sjællænder var flyvende og satte løbets foreløbigt hurtigste tid i sin jagt efter de forankørende.

Men på 7. omgang kom det til kollision med franskmanden Tom Dillman, og begge måtte udgå. Løbskommisærerne kategoriserede efterfølgende uheldet som et "racing incident" og uddelte ingen straf til nogen af kørerne.


(Foto: Grand Prix Photo / Peter Nygaard)

Næste afdeling af mesterskabet køres i forbindelse med det britiske Formel 1 Grand Prix om to uger.


Læs mere om:
  • Michael Klitgaard Christensen
  • Valencia (gadeløb)
  • 26/06/11 - Valencia (gadeløb) - Grand Prix 3

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde