Scirocco R-Cup   24/06/11

Uheld og nedbrud for Maiken Rasmussen
Scirocco R-Cuppå Euro Speedway Lausitz
Efter at den unge racerkører har været uheldig ved de to sidste løb, rejste hun med sin ukuelige høje motivation til Euro Speedway Lausitz. Men hendes Scirocco, de andre kørere og endda banen, gjorde det ikke spor let for hende.

Som med næsten alle de andre baner, med Oschersleben som den eneste undtagelse, kendte Maiken Rasmussen ikke banen Euro Speedway Lausitz. Så hendes mål i den første frie træningssession, var at lære banen at kende. Men setuppet på hendes hvide Scirocco var ramt helt ved siden af, så Maiken Rasmussen sluttede uheldigvis den første træning på en skuffende nittende plads.
"Jeg havde enorme problemer med balancen og med at styre min Scirocco, og jeg var fuldt optaget at blot at holde bilen på banen", sagde Maiken Rasmussen efter de første meters kørsel på Euro Speedway Lausitz.


(Foto: Natascha Theisen)

Den næste morgen, havde Volkswagen teknikerne løst problemet med setuppet, og Maiken Rasmussen var forventningsfuld før kvalifikationen. Men nye problemer kom i vejen for hende. Et problem med bremserne, gav en næsten fuldstændig mangel på bremsetryk, hvilket gjorde kvalifikationen meget vanskelig. Maiken Rasmussen havde ingen chancer for at sætte en fornuftig tid, og havde ingen mulighed for at sætte en tid der rakte til mere end en startposition som nr 19. Ikke et godt udgangspunkt i et løb med så stærkt et felt.
"Jeg er selvfølgelig ikke glad for at skulle starte på denne position, men problemet med balancen i bilen om fredagen, betød at der ikke kom fokus på andre mulige fejl på bilen, hvilket betød at jeg ikke var opmærksom på problemerne med bremserne, som helt sikkert også var der på det tidspunkt, og bare er blevet værre og værre. Og eftersom den eneste der kan opdage at der er noget galt, er mig selv, har jeg kun mig selv at skyde skylden på", sagde Maiken Rasmussen efter kvalifikationen, og tilføjede:
"Lad os se hvad der sker i morgen. Men med det udgangspunkt, langt bag hovedfeltet, bliver det svært for mig at at slutte imellem de 10 bedste kørere".


(Foto: Natascha Theisen)

Selve løbet kan summeres op rimeligt enkelt: De forreste kørere kom nemt fra start, og havde frit løb, mens der længere nede i feltet var hård kamp om placeringerne. Lige fra start af, var Maiken Rasmussen tæt omgivet af konkurrenterne, og blev skubbet fra forskellige sider, i en sådan grad at hun var tvunget til at køre mere på curbs end på banen, og til sidst var tvunget helt ud på græsset, hvor hun desværre tabte de placeringer hun havde vundet på det tidspunkt. Efter de 15 omgange, sluttede hun løbet på en 18. plads i det samlede resultat.

"Denne weekend på Lausitz var bestem ikke min weekend. Jeg vidste selvfølgelig at Euro Speedway er en hård bane, men jeg har, som altid, gjort mit bedste. Der har været en del problemer gennem weekenden, men jeg er meget taknemmelig for det hårde arbejde som Volkswagen mekanikerne hat gjort, for at få mig tilbage på banen til selve løbet, med en bil der virkede 100%. Den hårde kørsel bagest i feltet, gjorde det bestemt ikke let at komme længere op i feltet. Og når jeg endelig havde vundet nogle placeringer, blev det hele tabt igen, da en eller anden bremsede for sent, og næsten sendte mig ud af banen. "Go har or go home", men det hjælper ikke nogen at slutte løbet med en bil der er totalt smadret. Jeg gjorde mit bedste, og jeg er blevet en masse erfaring rigere gennem weekenden, som jeg kan tage med mig til de næste løb. Jeg er her takket være Volkswagen Motorsport og FIA Women in Motorsport, som gør et fantastisk arbejde, og jeg er meget heldig at have fået denne chance. Så nu er det op til mig at lære og udvikle mig gennem sæsonnen", konkludere Maiken Rasmussen efter løbet.


(Foto: Natascha Theisen)

Det næste og fjerde løb i sæsonnen af Volkswagen Scirocco R Cup 2011, foregår om 14 dage, på den legendariske Norisring i Nuremberg - den eneste bybane på DTM kalenderen.

Natascha Theisen

MRR


Læs mere om:
  • Maiken Rasmussen
  • Lausitzring

  •  
    Reklamer

    Peugeot Holbæk


    Peugeot Roskilde